Corpus Delicti

Tirsdag aften.

Nissan’en ruller stille ind i carporten og motoren slukkes. Sekunder senere stiger Ellis ud med noget i hånden.

Låser bilen.

Kommer ind i køkkenet og lægger et sammenrullet viskestykke på køkkenbordet. Jeg bemærker at viskestykket er omviklet med to tykke gummibånd. Så ved jeg  besked.

En veninde til Ellis har spurgt om jeg ville slibe hendes køkkenknive.

Onsdag morgen står jeg og sliber venindens knive. Ellis er stået op og kommer morgenstille ud i køkket. Da hun ser hvad jeg er igang med, siger hun spontant: “Ups, jeg stod da vist til en fængselsdom i aftes? – tre knive i en bil!”

Man skal tænke sig godt om nu om dage.

Man  må vel ikke engang udlevere knivene, når veninden kommer for at hente dem. Kræver det mon jagttegn, våbentilladelse eller anden dispensation, når man  befordrer sine egne køkkenknive over kortere eller længere afstande i det offentlige rum? Nok er Ellis’ veninde en ældre, nydelig og fredsommelig bedstemor som er barnefødt i sognet og som alle kender, men i yderste konsekvens er hun er vel lige så lige for loven som alle andre?