Jørgen Daniel Guhl 1720 – 1812 og Cathrine Rasmusdatter Braad 1729 – 1793
Jørgen Daniel Guhl var af tysk afstamning. Om ham er der endnu en del uafklarede spørgsmål vedrørende hans herkomst.
Hvornår han flyttede til Danmark og hvornår han mere præcist bosatte sig i Faaborg, står der endnu en del usikkerhed om. Hans præcise dødsdato og alder kendes med sikkerhed. Derfor ved vi, at han blev født i 1720.
Den 29. april 1756, 36 år gammel, trolover skomagersvend Jørgen Daniel Guhl sig i Faaborg Kirke med den 9 år yngre Cathrine Rasmusdatter Braad. Tillysningen til brylluppet skete tre på hinanden følgende søndage forud for vielsen som blev forrettet den 26. maj 1756 af Hr. Pastor Lund. Forloverne var Oluf Madsen og Rasmus Jørgensen. Om Oluf Madsen vides, at han var smedesvend i Faaborg. Rasmus Jørgensen var brudens far og gårdfæster i Faaborgs nordvestlige omegn.
Med sig ind i ægteskabet med Jørgen Daniel Guhl, bragte Cathrine Rasmusdatter Braad en 8 årig søn, Rasmus Johansen, som var født i Faaborg den 2. juli 1748. Drengens far havde været soldat og hed Johan Jensen og om han havde sat livet til i soldatertjenesten står hen i det uvisse.
Jørgen Daniel Guhl var i en årrække beskæftiget hos en lokal håndværksmester forud for, at han nedsatte sig som selvstændig skomagermester i Faaborg. Han løste aldrig borgerbrev – det man nu om dage benævner næringsbevis, men virkede dog alligevel i mange år som selvstændig skomagermester.
Forud for erhvervelse af borgerbrev, skulle han have aflagt en mesterprøve som var underlagt en bedømmelse, der blev overvåget af øvrighedspersoner, nogle håndværksmestre og nogle repræsentanter for skomagerlauget. Dernæst skulle der betales en afgift for borgerbrevet. Disse betingelser var tidens almindeligste forudsætninger som skulle være opfyldte for at Jørgen Daniel Guhl kunne nedsætte sig som selvstændig mester, og før han kunne påtage sig deltagelse i byens offentlige hverv med de pligter og goder det bragte med sig. Jørgen Daniel Guhl løste imidlertid aldrig borgerbrev. Han og mange andre i byen var stærkt utilfredse med den høje – ” og uretfærdige” – afgift, som skulle betales.
På alle de officielle hjemlige skrivelser, hvor Jørgen Daniel Guhl’s navn fremgår, og som er set indtil nu, er han ikke ét eneste sted benævnt som selvstændig skomagermester eller feldbereder, ligesom der heller ikke er fremkommet dokumenter hvoraf det fremgår, at han havde status som frimester. Men fra historiske kilder ved vi, at tidens bystyre så med formildede øjne på, at der var håndværkere, der undlod at løse borgerbrev. Håndværkerne holdt på, at afgifterne til erhvervelse af borgerbrev var blevet for høje, og da bystyret ikke gennemførte sanktioner over for de håndværkere, der ikke fulgte loven, var det overvejende kun købmændene, der løste borgerbrev.
I Faaborg var det Grønnegade, der husede størstedelen af byens skomagere og dér var pladsen trang for de skomagermestre som selv ønskede at garve deres huder og skind. En ansøgning, fra de i gaden boende skomagere, om at måtte henlægge huderne og den nødvendige barkflis på fortovet blev afslået. Bystyrets begrundelse var: “…at Grønnegaden var så liden, at end ikke to køretøjer kunne passere forbi hinanden og så var gaden befængt med så megen skidt og møg og skiden stank, at det var umuligt for byens fruentimmere at passere forbi uden at blive bemøget.,,” Tilmed mente bystyret, at der ikke var yderligere brug for garvere (feldbereder) ud over dem, som i forvejen magtede at bestride håndteringen.
Hvorvidt denne omstændighed indvirkede på, at Jørgen Daniel Guhl beslutter sig til at købe ejendom andet sted i byen, kan vi kun gisne om. Men en del tyder på, at Jørgen Daniel Guhl ønskede at forbedre sine muligheder ved selv at garve sine huder og skind.
I 1773, da Hans Jørgen Guhl er 53 år gammel, køber han ejendommene nr. 42 og 42 A i Østergade (matr.nr. 85, 84, 83 – nuværende nr. 232). Parcellerne lå på den sydlige side af vejen og strakte sig fra Østergade og helt ned til strandkanten – dér hvor den senere banegårdsplads blev fyldt op. Her var der rig mulighed for at henlægge de garvede huder og skind og de store mængder af barkflis som garvningen krævede, og her var der godt med frisk luft og fri passage.
På Jørgen Daniels tid var Faaborg By’s indbyggertal omkring 1000 indvånere og det siger sig selv, at med et stort antal skomagere til at fremstille fodtøj til byens befolkning, så har der været stor konkurrence i overlevelsen selvom skomagerne også drog til markedsdage og markederne rundt om i landet, på øerne, i Sønderjylland og i Nakskov, for der at sælge deres fodtøj. At Faaborg By i perioder fungerede som garnisionsby kan dog have afhjulpet noget på efterspørgslen af fodtøj.
Jørgen Daniel Guhl og Cathrine Rasmusdatter Braad blev, efter tidens målestok, velhavende folk. Blandt deres efterladenskaber findes nogle sølv lommeure, et stationært ur, noget sølvtøj – bestik, knive, gafler, skeer, theskeer, nogle hovedvandsæg og en signetring af sølv som vidner om, at de har opretholdt en efter tiden velstillet levevis.
Jørgen Daniel Guhl og Cathrine Rasmusdatter Braad fik 9 fælles børn – fire piger og fem drenge. To af pigerne formåede ikke at tjene til livets ophold ved egen hjælp. En tredje pige døde allerede i ni ugers alderen og en af drengene døde om aftenen kun fire timer gammel. Fælles for alle børnene var, at de alle blev døbte ret hurtigt efter fødslen.
Rasmus Johansen, Cathrine Rasmusdatters særbarn, blev født en tirsdag, den 2. juli 1748 i Faaborg. Døbt i Faaborg Kirke to dage senere.
Lærte skomagerhåndteringen hos Skomagermester Braacher i Faaborg. Bosatte sig, efter giftemål med pigen Johanna Axelsdatter, i Grønnegade.
Ved folketællingen 1787 for Faaborg Købstad bor Rasmus Johansen og Johanna Axelsdatter fortsat i Grønnegade nr 41.
I husstanden ses tre af deres børn.
Anna Sophia Rasmusdatter 7 år, Johannes Rasmussen 5 år og Jens Rasmussen 1. år.
Ved århundredeskiftet 1800 rejser Rasmus Johansen rundt i landet hvor han forskellige steder arbejder med skomagerhåndteringen.
Ved folketællingen 1801 er han optegnet med navnet Guhl.
Hans søn Jens Rasmussen bliver konfirmeret i Faaborg Kirke år 1800. Ved den lejlighed optegnes han i kirkebogen med navnet Jens Rasmussen Guhl.
Broderen Johannes Rasmussen ses ved folketællingen 1801 arbejdende som skræddersvend hos skræddermester Knud Rosenlund, Torvet 62.
Johannes Rasmussen benytter ikke navnet Guhl ligesom søsteren Anna heller ikke gør det.
Den 21. april 1816 døde Rasmus Johansen som aftægtsmand i Bjerne, 68 år gammel. Johanne Axelsdatter døde 76 år gammel den 27. juli 1820
-00O00-
Anna Cathrine Guhl blev født om Lørdagen den 25. december kl. 2 om natten. Hun blev døbt 3.die Juledag den 27. december. Da hun blev døbt, var det Jomfru Else der holdt hende over dåben og Signor Husfeldts datter Jomfru Elisabeth gik for (stod ved siden af og lettede luen under dåben). Faddere var: Peder Haderslev, Skomager; Rasmus Haagerup, Urmager; Christian Westphalen, Skomager. Anna Cathrine blev døbt af Sognepræst Hr. Lund.
Anne Cathrines konfirmation ses ikke optegnet i Faaborg Kirkebog. Hvorvidt hun har været ude at tjene og hendes mulige principal har afholdt konfirmationen, vides ikke.
Allerede som 31 åring ses Anna Cathrine, ved den første officielle folketælling i 1787, boende i hospitalet (fattighuset) ved kirken og hun betegnes da som fattiglem.
Ved folketællingen 1801 er hun fortsat boende i hospitalet og hendes sociale status synes at være uændret. Ved folketællingen 1834 er hun optegnet som den syvende beboer i hospitalet. Af disse var fire enker, alle højt oppe i alderen.
Anna Cathrine forblev ugift hele livet. Hun henslæbte næsten 40 år som hospitalslem og var her beskæftiget ved spinderokken og med forefaldende håndsysler. Hun blev støttet af byens fattigvæsen med nogle få rigsdalere til mad og klæder og var i sagens natur underlagt de restriktioner, der var knyttet til – som hospitalslem – ikke at kunne bevæge sig frit rundt udenfor hospitalets område uden at indhente tilladelse dertil hver enkelt gang.
Anne Cathrine døde af alderdom 79 år gammel den 4. november 1835 og hun blev begravet den 6. november på Assistent Kirkegård på Østerbrogade over for Gåsetorvet.
-00O00-
Appelone Maria Guhl blev født om fredagen, om aftenen kl. 7, den 6. oktober 1758. Hun blev døbt den 8. oktober s.å. Signor Cristen Erreboes hustru Maria Elisabeth bar hende til dåben og Jomfru Haael gik ved siden og hun blev døbt af Sognepræst Hr. Lund. Fadderne var: Signor Jens Boesen; Monseur Hans Hinrich Mølmarck og Monseur Jacob Tandrup.
Appelone Marias konfirmation ses ikke optegnet i Faaborg Kirkebog. Det er muligt, at hun slet ikke blev konfirmeret.
Ved folketællingen 1787 er hun 29 år gammel fortsat hjemmeboende hos sine aldrende forældre, der på dette tidspunkt bor i Østergade. Hun betegnes ved denne folketælling som værende vanvittig. Hun er givetvis syg og der synes ikke at være tvivl om, at hun har været ude af stand til at klare sig selv ved egen hjælp og på egen hånd.
Ved folketællingen 1801 ses Appelone ikke optegnet som opholdende sig i Faaborg By eller de omliggende sogne.
Appelones mor dør i 1793 og det er givetvis i forbindelse med moderens død, at Appelone i 35 års alderen anbringes på Gråbrødre Hospital i Odense. Appelones psykiske habitus kender vi ikke noget til, men hun opholdt sig på Gråbrødre Hospital i 31 år, så der er ingen tvivl om, at hendes psykiske tilstand har været meget dårlig.
I Gråbrødre Hospitals Kirkebog ses, at Appelone døde den 28. december 1824, 66 år gammel. Hun blev begravet på årets sidste dag, den 31. december 1824 på Hospitalets kirkegård.
-00O00-
Maria Elisabeth Guhl blev født en torsdag, om morgenen kl. 6, den 8. januar 1761. Hun blev døbt første søndag efter Trinitatis som var den 11. januar. Ved dåben blev hun båret af Jomfru Karen Jensdatter Krag og Peder Andersens kone gik for og lettede lue. Maria Elisabeth blev døbt af Sognepræst Hr. Lund
Kirkebogen udviser et notat om: ”…Tirsdagen om aftenen kl. 8 den 10. marts døde Jørgen Daniel Guhl Skomagers lille datter navnlig Maria Elisabeth. Hun blev 9 uger gammel (…) gravsat på kirkegården ved kirken den 13. marts og jordet af Sognepræst Hr. Lund
-00O00-
Johan Frederik Guhl blev født en fredag om formiddagen kl. 10 den 7. august 1762. Han blev døbt om søndagen den 13. august. Jomfru Christiane Mølmarck bar ham til daaben og jomfru Salome Jensdatter gik for og var parat til at lette luen. Johan Frederik blev døbt af Hr. pastor Cruszoe fra København. Faddere var: Signor Jens Boesen; Monseur Kiærumgaard Lærche og Hans Hinrich Kiærumgaard.
Ud over at Johan Frederik Guhl på et tidspunkt står fadder til sin halvbrors søn, der bliver døbt i 1782 i Faaborg Kirke, så ved vi ikke mere om ham.
-00O00-
Maria Elisabeth Guhl ser dagens lys første gang en lørdag om formiddagen kl. 10, den 17. november 1764. Hendes stolte forældre er velagtede skomager Jørgen Daniel Guhl og hans ligeså velagtede og gudfrygtigen hustru Catharina Rasmusdatter. Maria Elisabeth blev døbt den 23. søndag post Trinitatis som var den 18. november. Skipper Hans Hansens datter bar hende til daaben og jomfru Catharina Jensdatter Slemmer gik for. Faddere var: Claus Bødker; Ditlev Voss; Johan Hinrich Bram. Alle skomagere i byen. Maria Elisabeth blev døbt af Hr. Kanneworff.
Maria Elisabeth blev konfirmeret Dom Qvasimodo, som er den 10. april, 1781 i Faaborg Kirke.
Samme år – 1764 – ses Jørgen Daniel Guhl stå fadder i Faaborg Kirke til Johan Hatroth Snoers lille datter.
Rasmus Jørgen Guhl var den sjette i søskendeflokken og han blev født den 9.oktober 1766. Rasmus Jørgen Guhl ved vi ikke så meget om ud over, at han er navneopkaldt efter sin halvbror Rasmus Johansen. Rasmus Jørgen var kun 12 år gammel, da han i Faaborg Kirke i 1778 stod fadder til Skomager Hans Harrebecks lille datter. Samme år står han fadder endnu en gang.
Rasmus Jørgen bliver udlært skomager og han ses i 1787 arbejdende som ugift svend hos Skomagermester Christian Braacher i Sundstræde. Hos Christian Braacher arbejder Rasmus Jørgen sammen med en skomagerdreng ved navn Johan Godtfred Møller, som mange år senere bliver læremester for Lars Wikkelsøe, der bliver gift med Karen Guhl som er Rasmus Jørgens kusine.
-00O00-
Hans Micheelsen Jørgensen Guhl blev født en fredag om aften kl. 8 den 10. marts 1769. Han blev døbt den 5. søndag i Fasten som var den 12. marts. Fru Maren Povelsdatter bar ham til Daaben, Jomfru Else Nielsdatter Husfeldt stod ved og han blev døbt af Hr. Kanneworff. Faddere var: Monseur Heilmand; Friderich Poesin; Rasmus Johansen og Monseur Gierthausen.
Med Michelsen-navnet, blev han opkaldt efter en fisker på Bjørnø som forældrene plejede omgang med. Hans Michael konfirmeres i Faaborg Kirke Dom 16. Post Trinitatis 1783.
-00O00-
Jørgen Daniel Guhl – den ottende i søskendeflokken, fødtes en tirsdag om eftermiddag kl. 6 den 23. juli 1771. Han blev straks hjemmedøbt af jordemoderen Niels Bangs enke.
Samme aften kl. 10 dør han kun få timer gammel. Han begraves om søndagen på kirkegården ved kirken og jordpåkastelsen forrettes af Hr. Kanneworff.
-00O00-
Herman August Guhl – den sidste i søskendeflokken, blev født en mandag om aftenen kl. 6 den 18. januar1773. Herman August blev døbt fredagen den 22. Ejusdem (samme måned). Karen August bar ham til dåben, Jomfru Sidsel Mortensdatter stod for og han blev døbt af Sognepræst Hr. Clausen. Faddere var: Andreas Albrechtsen; Hans Christian Snoer; Hans Thyssen. Alle skomagere i byen.
Herman August døde i fem-årsalderen den 1. august 1777 klokken 12 om middagen og han blev begravet fire dage senere på Faaborg Kirkegård. Hr. Kanneworff forrettede jordpåkastelsen.
-00O00-
Cathrine Rasmusdatter Braad blev 64 år gammel. Hun døde den 30. august 1793 og blev begravet på kirkegården ved kirken.
-00O00-
Jørgen Daniel Guhl overlevede sin hustru i 19 år og han forblev i sin enkestand -00O00-indtil han døde 92 år gammel den 26. april 1812 og han blev begravet tre dage senere den 29. april. Jordpåkastelsen blev forrettet af sognepræst Hr. Langballe.
-00O00-
I 1811 blev den sidste begravelse – i mange år fremover – forrettet på kirkegården ved kirken. Samme år tog man den nye Assistent Kirkegård i brug på Østerbrogade (ved Gåsetorvet). Vi kan så formode, at Cathrine Rasmusdatter og Jørgen Daniel Guhl er begravet i hvert sit gravsted på de to kirkegårde.
På alle de officielle hjemlige skrivelser, hvor Jørgen Daniel Guhl’s navn fremgår, og som er set indtil nu, er han ikke ét eneste sted benævnt som selvstændig skomagermester eller feldbereder, ligesom der heller ikke er fremkommet dokumenter hvoraf det fremgår, at han havde status som frimester. Men fra historiske kilder ved vi, at tidens bystyre så med formildede øjne på, at der var håndværkere, der undlod at løse borgerbrev. Håndværkerne holdt på, at afgifterne til erhvervelse af borgerbrev var blevet for høje, og da bystyret ikke gennemførte sanktioner over for de håndværkere, der ikke fulgte loven, var det overvejende kun købmændene, der løste borgerbrev.
