Kl. 11.00 præcis denne tirsdag formiddag skred jeg til handling.
Godt øm i gummerne stilede jeg målbevidst mod gerningsstedet og skred selvsikkert ind gennem svingdørene. Drejede højre om mod hal 2 og satte retning mod bord 1.
De sad der – de samme som plejer at sidde ved bord 1. Mon de har siddet der siden sidst? Nej – selvfølgelig har de ikke det.
Afleverede min individuelle identifikationskontrolseddel, blev tjekket og fik udleveret stemmesedler og satte retning mod en stemmeboks.
I fuld koncentreret tavshed afgav jeg min stemme. Uden så meget som at sige én eneste lyd stemte jeg på de, som i den næste valgperiode, skal tale og “kæmpe” for det jeg tror på.
Først stemte jeg til noget ene og på én bestemt person. Så stemte jeg til noget andet og på en anden bestemt person. Satte omhyggeligt mine krydser og kontrollerede med tilfredshed deres placering.
Foldede stemmesedlerne i de obligatoriske tre lag og bakkede ud af stemmeboksen. Så mig søgende omkring, mens jeg distræt kørte et par fingre hen over stemmesedlernes foldede kanter. Observerede stemmeurnernes placering. Puttede den ene stemmeseddel i den ene slags stemmeurneplastikbøtte og puttede den anden stemmeseddel i den anden slags stemmeurneplastikbøtte. Sendte stemmesedlerne godt og sikkert ned i sprækkerne med et let tryk med en strakt pegefinger, mens jeg strittede stift med de øvrige fingre.
Så var det jeg bemærkede at ømheden i gummerne var ved at fortage sig. En tandrensning er ikke lige det sjoveste man kan rende ind i, men det sku’ være så godt – og så gør man jo sin pligt.
Nu må vi så se om det hjælper eller gør en forskel.