Mette Marie Hansen

Èn af de personer i slægten som har bidraget med en stor, flittigt og målrettet indsats i slægtsforskningsarbejdet om slægten på min farfars side, er min farfars søsterdatter, Kommunelærerinde Mette Marie Hansen.

Mette Marie blev født den 11. februar 1896 i Millinge og døbt den 15. marts s.å. i Svanninge Kirke. Hun var datter af Kirstine Jørgine Hansen og Niels Hansen, Gårdejer og Sognerådsformand, Solbjerggaard i Millinge.

Ved dåben blev hun frembåren af hendes moster, Hanne Annine Hansen og Gårdejer Mads Christian Hansens hustru, Anne Kirstine Hansen, Millinge, stod ved siden.

Fadderne var: Gårdejer Jes Hansen, Østerby Mark. Gårdejer Lars Peder Hansen, Millinge og morbroderen Ungkarl Johannes Peder Hansen, Horne.

Mette Marie var det 2. barn i en søskendeflok på fem. Hun faldt godt til med sin skolegang og hun valgte sidenhen at uddanne sig til lærerinde. Mette Marie forblev ugift og hendes store passion i fritiden var slægtsforskning.

Minutiøst og med stor præcision, nøjagtighed og akkuratesse optegnede hun personers adkomst med fødsler, dåb, brylluper, begravelser og slægtsleds indplaceringer i forskellige sammenhænge. Indførte dem i anetavler som hun kolorerede og supplerede med håndtegnede skitser af lokalområder, sådan som de har set ud for et par hundrede år siden.

Kommunelærerinde Frk. Mette Marie Hansen ( med briller midt i billedet) skal drages frem her, fordi hun med sin mangeårige og målrettede indsats bidrog til et uegennyttigt stort stykke slægtsarbejde som mange i hendes eftertid vil kunne nyde stor glæde af.

:

Tekster med relateret indhold

22. november 2009

Tidligere indlæg Næste tekster

Ib

30. november 2012 at 09:37

Kirsten L. S.

Jeg ved ikke om kommentatoren har set din kommentar.
På sin vis, så har du selv så fint givet svaret på den bagvedliggende humor som jeg også mener er indforstået læsbart i den første tekst.

Kirsten Røssel

4. maj 2012 at 11:12

Den 1. august 1964 blev jeg som nyuddannet kaldet som lærer i Svanninge Centralskole. Jeg skulle fra starten ikke alene arbejde sammen med den navnkundige Mette Marie Hansen – i lokalsamfundet kaldet moster Mette. Jeg skulle også overtage hendes tjenestebolig i den tidligere forskole. Mette Marie Hansen var flyttet til en kommende pensionisttilværelse i Vængegyden. Straks jeg flyttede ind kom genboen maler Lindholm og sagde, at han var vant til hver lørdag at tage et bad hos moster Mette. Det håbede han, at han kunne blive ved med. Det kunne han nu ikke.

Alle på skolen var spændte på, hvordan samarbejdet med den unge frøken Kirsten Pilegaard Andersen og frøken Mette Marie Hansen ville spænde af. Vi fik nu et udmærket samarbejde i gang. Blot 22 somre mod den aldrende moster Mette med al respekt for hendes kendskab til bibelhistorien, til tegning og ikke mindst til hendes store kendskab til de vilde planter omkring os, en kendskab som jeg også havde. Sådan en morgen, hvor de store kummer på gangen var fyldte med børnenes indsamlede planter, var en oplevelse for sig selv.

Ib
5. maj 2012 at 05:24
Historien – sådan som den gennem tiden er blevet mig fortalt – vil vide, at der i slægten var en del markante personligheder af begge køn som gav rig næring til mangen en opstået anekdote.

Mette Marie Hansen var blot én af dem.
Et langt livs virke i det offentlige rum giver unægtelig heller ikke mange muligheder for et liv i anonymitet. Forholdt det sådan, ville et livs lærergerning, i forreste række i et landsbysamfund, unægtelig heller ikke have sat sine umiskendelige spor.

Mette Marie Hansens liv, virke og gerning er ikke blot gået over i historien, men lever fortsat i bedste velgående i folks bevidsthed.

Og vi der har alderen og kan huske, vi har visse fortrin og velsagtens også visse forpligtelser…
Kirsten Lindholm Stenum
25. november 2012 at 18:58
Den historie, der fortælles om min far, forstår jeg ikke. Mig bekendt var der ingen i familien Lindholm, der benyttede genboens bad.
Hvad jeg derimod ved, var at min far havde en meget speciel humor, og han kan meget vel kan have udtrykt sig på en sådan måde, at det kunne opfattes som alvor.