Karen Cecilie og Sophie Kathrine var søskende, eneste børn af Skomager Anders Jensen Wikkelsø og hustru Severine Marie Hansdatter Bønneland.
Karen Cecilie (1876 – 1933) | Sophine Kathrine (1878 – 1909) |
Karen Cecilie lærte husholdning og giftede sig med Niels. Sammen byggede de Horne Østermølle. Sophie Kathrine uddannede sig som dameskrædder. Hun forblev ugift. Som ung pådrog hun sig sygdommen tuberkulose og var i flere perioder indlagt på henholdsvis Haslev og Nakkebølle sanatorier. Sophie Kathrine døde som godt 30-årig i 1909, samme år som hendes søster, Karen Cecilie fødte en dreng, som siden blev min far.
Sophie Kathrine havde nogle åbenlyse talenter ikke blot i tøjkreationer, men også udi tegne- og malekunst. Flere af hendes tegninger og små malerier hænger fortsat på vægge runden om i slægtens hjem.
Så langt tilbage jeg umiddelbart husker, erindrer jeg, at vi derhjemme havde nogle små stykker pap som engang – i hel stand – har vist et lille maleri af et bindingsværkshus som lå tæt ved Horne kirke.
“Olie på pap”, blev det fortalt derhjemme, når de små papstykker blev hentet frem og talen faldt “på de gamle i slægten” og på Sophie’s lille oliemaleri.
Ikke blot havde det lille hus tjent som fødehjem for min farmor og hendes søster. Mine oldeforældre, mine tipoldeforældre og mine tiptip oldeforældre har også beboet matriklen og sågar Min mor og hendes mor med forældre har boet på matriklen. Huset havde været et fæste under Hvedholm Gods. Så blev fæstet givet fri og huset blev købt til privat eje. Brækket ned og bygget nyt. En brand lagde det i aske og påny blev der bygget nyt.