3. pinsedag i året 1765, nærmere bestemt tirsdag den 28. maj, sejlede Anders Rasmussen ud på fjorden for sidste gang. Den dag druknede Anders. Han blev fundet et par dage senere og bragt i land. Blev strålagt i hjemmet på en dør, der var placeret på et par bukke, fik lagt en saks i korsstilling på brystet og salmebogen under hagen og forberedt til den sidste rejse. Just sådan, som der var tradition for, når nogen i en husstand var afgået ved døden. Nu om dage vil man sige, at Anders Rasmussen blot blev 70 år. Dengang var han i alder og fysisk kondition en aldrende mand, omend han havde et godt huld. Anders Rasmussen havde det meste af sit liv boet ved fjorden og fiskeriet havde naturligt nok været en stor del af hans hverdag. Det lå lige for, at han – når lejlighed bød sig – hentede en del af sit udkomme ved fiskeriet. Nu havde han så været på sin sidste fisketur.
Anders Rasmussen havde i sin tid været tømmermand med et medfødt håndelag for tømrer- og snedkerarbejde og han havde som skibets tømmermand sejlet med på Odense-købmændenes handelsskibe med kurser mod fjerne kyster. Han havde besejlet store afstande på søen og det oprørte hav og udstået stridsomme strabadser, overvundet uregerlige vejrlig og fortæret sine beskøjter og ramsaltede tøndesild, sådan som de nu bød sig. Anders Rasmussen kunne dengang være på farten i længere tid ad gangen. Det var sømandens lod at være væk fra hjemmet og familien. Savn og afsavn var en del af hverdagens trængsler. På et tidspunkt ser vi Anders Rasmussen optegnet som værende møller og vi kan forstå, at han var gået i land og at han har haft sit udkomme, eller ihvertfald en del af sit udkomme ved denne profession. Sideløbende med mølleriet har Anders Rasmussen naturligt nok bedrevet noget fiskeri med egen båd. En dag sidst i maj måned 1765, var han – som så ofte før – sejlet ud på den hjemlige fjord for at hente lidt fisk til eget brug og til salg. Vejrliget den dag ved vi ikke noget om, og hvad der skete har vi intet kendskab til. Om Anders Rasmussen fik et ildebefindende, fik overbalance og faldt overbord eller var udsat for en kastevind, der kæntrede hans jolle står hen i det uvisse. At han druknede fortæller med al tydelighed, at han er faldet udenbords og ikke har været i stand til at bjerge sig op i båden. At Anders Rasmussen var en erfaren sømand og velbevandret i sine gøremål til søs, indebærer ikke nødvendigvis, at han også var en god svømmer.
Ni år før sin død, havde Anders Rasmussen været forlover ved datterens trolovelse med Søfaringskarlen Jens Johansen Wichelsøe. Et par uger efter trolovelsen, var datteren og svigersønnen blevet gift i Sct. Hans Kirke i Odense. Med årene havde de fået seks børn – fire piger og to drenge. Den sidst fødte i børneflokken – en dreng – blev født fire år efter morfaderens død. Drengen blev opkaldt efter sin morfar og fik ved dåben navnet Anders Jensen Wichelsøe.
Anders Rasmussen blev begravet den 2. juni 1765 på Sct. Hans Kirkegård. Det er i skrivende stund 251 år siden, at Anders Rasmussen forlod denne verden. Hans barnebarn Anders Jensen Wichelsøe trolover sig 26 år gammel med pigen Anna Cathrina Larsdatter og den 6. januar 1795 gifter de dem i Sct. Hans Kirke i Odense. Efter giftemålet nedsætter Anders Jensen Wichelsøe og hustruen Anna Cathrina sig i Skibhusene ved fjorden. Efter nogen tid flytter de til Næsby Slotshave, hvor to af deres børn bliver født. Anders Jensen Wichelsøe og Anna Cathrina flytter igen til Skibshusene. Anders Jensen Wichelsøe deltager i slaget på Reden den 2. april 1801, bliver kvæstet og indlægges på Kvæsthuset i København. Sommeren 1813 pakker Anders Jensen Wichelsøe og hustruen deres bohave og læsser deres ejendele på en hestevogn og flytter til Horne på Sydfyn. På Sydfyn får Anders Jensen Wichelsøe beskæftigelse hos greven på Hvedholm Slot. Fra Anders Jensen Wichelsøe udspringer grundlaget for de sydfynske Wichelsø’ers opkomst. Han er min 3 x tip oldefar. Hans svigerfar Anders Rasmussen som druknede ved Stige Strand er min 4 x tip oldefar.
