Muntre Musikanter

The Howlers

Benny Nielsen 15 år

John Hansen 15 år

Hans Jørgen Bo Møller Hansen 16 år

Niels Andersen 17 år

I bageste række: Benny med bassen, John med rytmeguitar, Hans Jørgen med den venstrevendte sologuitar og forrest Niels som spillede trommer og sang.

Der er trængsel i tonernes verden, skrev avisen i 1964, da byens nyeste og yngste orkester, The Howlers, trådte frem på de sydfynske scener og stillede op ved diverse pigtrådsarrangementer og konkurrencer runden om i det ganske land.

Iført deres specialsyede lysegrønne fløjlsveste, hvide skjorter og sorte Maverick Butterfly´s og med rigelige mængder af fedtstoffer til at holde frisuren på plads, udfordrede de unge musikere 60’ernes Rock and Roll and Rytmh and Blues hungrende publikummer med incitamenter af fede rytmer, liflige soloer med trommer og guitar garneret med vocalistisk ekvilibrisme .

Og lur mig om ikke de unge musikere spillede af karsken bælg og var fyldt med musiske ambitioner, drømme om berømmelse, popularitet, koncerter i store projektørbelyste lokaler og om udenlandsrejser.

Lur mig om ikke de, ved at leve drømmen igennem, fik tændt så meget op i forhåbningerne, at de kunne holde varmen, når de øvede i en iskold lade og garage på det lille landsted nede i Aastrup, ved Benny’s forældre og bekymringen for hønsenes æglægning var tiltagende, eller når de spillede blandt murermesterens byggematerialer på loftet af det gamle lagerrum ved stien ud til Tomrudshave, eller når de gav den gas blandt de nøgne vægge i Johns forældres nye hus under opførelse.

Lur mig om ikke der har været frydefulde tanker i gang, når de sad hos hinanden og spillede uden strøm og forstærkere.

Lur mig om ikke drengene havde det sjovt og spændende i de år.

Faste engagementer med kontraktlige aftaler blev det også til. Da drengene ikke var myndige, havde de deres forældre med ved kontrakters indgåelse og underskrift. Så sad stolte forældre og snakkede med og drak kaffe og kunne ikke helt forstå denne her nymodne Rock og Rull-verden med al dens bulder og brag.

Hans Jørgen var venstrehåndet og da han begyndte at spille guitar, lærte han sig at spille bagvendt på en retvendt guitar. Da han købte sin egen guitar, tænkte han ikke så meget i at anskaffe sig en venstrehåndsguitar- det var noget med prisen. Han købte en retvendt Hagstrøm guitar som han vendte strengene på. Derfor ser man, at stemmeskruerne på Hans Jørgens guitar vender modsat.

Drengenes “professionelle” veje skiltes efter nogen tid, da det viste sig, at deres musikalske ønsker, ambitioner, musiksmag og temperamenter alligevel var meget  forskellige. De udfordrede så hver især andre genre og andre orkestersammensætninger.

Jeg var chauffør for dem nogle gange. Så lejede de en folkevognsbus. Når vi ankom til spillestedet, så foregik det med verdensmandsattitude og som verdensstjerner på Fyn. Musikanlæg og instrumenter blev båret til spillestedet og arrangeret på scenen – og så var der lydprøve.

Whauuuuu – der var tryk på når sognets forsamlingshuse fik blæst spindelvæv og gammelt støv af væggene, eller når Lohals Badehotel søndag eftermiddag bød ind til “Sodavands Party” med pigtrådsmusik. Hektisk og fortættet var atmosfæren også i lokalerne på Restauration Klinten, når de unge håbefulde bands på skift spillede nonstop for fuld udblæsning.

Drengene fik deres plads i Rockens Historie. En del af dem er fortsat aktive i “Rock med Rynker”.