Åbent brev til en fødselar

Den 21. oktober. For nogle en ganske almindelig dag i  året. For andre en dag hvor naturen viser sit overflod af efterårets farvespil og væksters skift i klædedragt.  For andre igen, en speciel dag med en specifik særlig betydning og indhold.
En 79 års fødselar jeg kender,  er en af slagsen – og just som jeg husker, dukker minder og erindringer frem…

I familiens fotoalbum skrev vores far i 1942 ordet “Gavtyv” ud for det her viste foto af min ældre bror Niels, som dengang var knap fire år gammel. Grunden til at jeg ihukommer den omstændighed er netop en særlig dag – en fødselsdag forstås. Så er det, at tanker og erindringer trænger sig på og kommer i spil.

Niels – størstedelen af dit liv har du båret på kaldenavnet “Issi”. Et udtryk som med årene på bedste vis har udviklede sig til, på det nærmeste, at blive et unikt personligt varemærke, med kredit for redelighed, troværdighed, viljestyrke og stabilitet og historien viser tilmed, at de personer som får kaldenavne ved siden af deres døbenavn, er de personer om huskes bedst. Tænk bare på Svend Tveskæg, Harald Blåtand og andre.

Med opsmøgede ærmer, sommerklædt i korte bukser med seler og lyst hår, sidder du på hug op ad den lave mur, med venstre langfinger pakket ind og kasketten kækt på sned,  helt ubekymret og selvbevidst kiggende skælmsk på din far, da der bliver knipset på det gamle bokskamera med celluloidfilmen og den langsomme lukketid.
Dermed blev et væsentligt øjebliksbillede bevaret for eftertiden.

Nu er det så igen din fødselsdag og mangen en god karma trænger sig på.   År  er gået, siden dengang for 79 år siden da du en fredag i oktober 1938 kom til verden på førstesalen i en villa i byens vestlige forstadskvarter.

Du blev som sagt født en fredag i Oktober måned 1938 på Assensvej, som dengang hørte under Svanninge Sogn og som havde haft navnet Sande Gyde.
Næsten 8 måneder senere blev du båret til dåb i Faaborg Kirke af din Moster Else. Hun var da blot 16 år.
Som den første i søskendeflokken fik du Møller Hansen navnet skrevet på din dåbsattest.
Fødestedet Svanninge Sogn, har du lige siden i ånd og tale bibeholdt som en del af din integritet.

Med navnet Niels Møller Hansen,  blev du opkaldt efter din farfar, Møller Niels Hansen, på Horne Øster Mølle  og at din oldefar Møller Niels Nielsen Jensen på din mødrende side også hed Niels gav både god mening og sammenhæng i selvforståelsen hos børn, unge og ældre.

Møllerne oplevede som bekendt ikke deres børnebørn ligesom børnebørnene selvsagt heller ikke oplevede  møllerne.
Det bekendtskab er vi flere i familien som mener, at alle parter ville kunne have draget åbenlyse fordele ved.

I de følgende år boede du så flere steder i Faaborg by.

Med familien flyttede du fra Assensvej til Vestergade, nærmere bestemt “Smidts Gård”. Du boede en tid på Vester Mølle på Odensevej, en kort periode havde du og familien ophold på Kalekovejen og sidst i huset på Østerbrogade som blev købt i 1943 formedels 17.000 kroner.
Tre år senere fejrede din barnløse faster og onkel på Kildetoften deres sølvbryllup. I dine forældres efterladenskaber ses fra den tid nogle rationeringskort hvoraf det fremgår, at du netop dette år fik dig et par nye TRETORN gummistøvler af ypperligste kvalitet købt hos Gangelhoff i Østergade.
Din barndoms lege -og tumleplads blev naboens fem tønder land store park med dens væld af eksotiske planter, buske og træer i en mangfoldighed af sorter – og det lille vandhul ikke at forglemme.
Du høstede af stedets og årstidens frugter og samlede og plukkede spiselige kastanjer, valnødder, moreller, kirsebær og blommer. Du spiste bøgetræers friske skud og du udfordrede de udtørrede kastanjeblades anvendelighed som røgtobak. Du studerede fugle i yngledragt og i fældningstid og du værnede om hver en fuglerede med æg og unger. Du lyste gråspurve i de mørke timer og lyttede til uglers tuden og piben, ligesom uglegylpen blev undersøgt for indhold af knogler, benstumper og andet spændende.
Som en anden Grev Dracula fangede du flagermus i mørkningstimerne i Klinteparken. Hold dem op og kiggede dem an og slap dem så fri igen.
Du udforskede “Bræddehyttens” hemmeligheder og byggede hule i stedets store tørvebunker og end ikke hyttens tag lod du uudforsket. Helt glemmes skal det så heller ikke, at du lokkede mig til at stikke en pind ind i et hul i en tørvebunke.
Resultatet gav sig selv – en rasende hvepsesværm efterlod et ukendt antal hvepsestik på din 5 årige lillebror. Dem nåede du dog ikke selv at tælle, du var nemlig for længst over alle bjerge.
Vores mor talte til 21 stik alene i ansigtet og hendes tilbagevendende replik var: Er I dog tovlige unger, I kunne jo være kommet galt afsted” !

Da 2. verdenskrig sluttede, begyndte du din skolegang og din legehverdag blev væsentligt forstyrret af nye sysler med skolegang, gymnastik og læring på byens grundskole.
Det var i en tid hvor folkesundheden var sat i højsædet og hvor skoleeleverne fik uddelt, vitaminpiller, fik daglig god næringsrig mælk og i vinterperioden blev bespist med et dagligt måltid varm mad.
Ved siden af skolegang med lektier, skolebespisningen og andre forekommende pligter, tog du byplads hos Vaskeriet ”Østerbro”. Her bragte du vasketøj og rulletøj rundt til byens borgere og her gik du ture med pekinggeseren ”Fifi”, fejede fortov, samlede  mælkehestens pærer op fra vejen ud for vaskeriet, ordnede frøknernes roser og skovlede sne i vinterperioder. Og når der var cirkus i byen, faldt der fribilletter af.
Utallige var de gange, da du spadserede til skole langs ad Langelinie sammen med din ældre bror Ejnar. Den ene morgenstille og den anden snaksalig lige fra morgenstunden. Turen til og fra skole foregik dengang altid på gåben. Frem og tilbage med stop ved jernbaneoverskæringen når bommene var nede. Hjem at spise. Høre rådhusklokkerne i radioen og tilbage til skolen.
Turen frem og tilbage var lige lang. Ingen beklagede sig dengang og almindeligt var det at der blev skrevet i poesibøgerne: ” Tidligt op og tidligt i seng, det er godt for en lille dreng. Man kan vel også sige, at det er godt for en lille pige”.
På den tid var “Ole Boles læsebog” den foretrukne og pædagogikkens Store Stygge Bastian boede i blækhuset og Ole Bole, ja han gik i skole i sin søsters røde kjole. I min klasse havde vi “Søster Egon” – han sled på søsterens sorte sko med rem hen over vristen.

Da tid kom blev du efterårskonfirmeret den 5. oktober 1953 i byens kirke og voksenlivet tog sin begyndelse med fuldtidsarbejde, voksenpligter, indførelse af kostpenge og afholdelse af egne udgifter til klæder, fornøjelser og lignende og så lige den der halvanden ugentlige weekend fridag.

1953 var året, da du forlod folkeskolen og lagde sidde-stille-arbejde og lektierne bag dig. Skoleåret var dengang fra april til april.
Foretagsom som du var, meldte du dig til nogle malekurser hos en lokal kunstmaler ved navn Lystager som holdt til i Teglgården ude på Svendborgvej. Her svang du pensler og kreative tanker og ideer og satte farver på lærred.
Du fik ansættelse på gartneriet ”Nova” og stiftede bekendtskab med begrebet “Grønne fingre”. Da en læreplads som pølsemager meldte sig, handlede du resolut ud fra forvisningen om, at her var både uddannelse at få og tilmed fast arbejde og stabil fremtidig indtjening på en af byens største virksomheder.
Også dengang var der en skærpet bevidsthed om, at få en læreplads, var som at vinde i lotteriet.
Læreplads på Faaborg Slagteri var tilmed blandt de bedst betalte i byen.

Du kom altså tidligt i lære som pølsemager. Du spillede fodbold på højeste plan og dyrkede dit konkurrence-gen ud i hvert et hjørne. Selv når vi dystede i Gyden nede bag haven, viste du målrettet fightervilje.
Udlært som endnu ikke fyldt 19 år, mente kontorchef Petersen på slagteriet, at din unge alder til trods, så kunne du godt lige tage et par læreår mere. Det kunne han så godt lige glemme !

Da tiden kom, aftjente du din værnepligt som den eneste i søskendeflokken og dér lærte du at kokkerede varm kartoffelsalat.
Du var en sand mester i at pibe hærens seletøj og demonstrerede gerne din omhu og snilde med pibningen. Med vinkel på ærmet skulle du så også foregå dine kammerater i delingen.
Når du på orlogsdage tomlede hjem fra kasernen, havde du den strategi, at du ventede at gå ud på Sønder Bouleward i Odense som sidste mand. Så kom du nemlig til at stå først i kørselsretningen og havde selvsagt ikke lang ventetid til “takeoff”.
Du jobbede i Faaborg, i Svendborg, i Millinge og på Nakkebølle Sanatorium. Du dyrkede boldspil – civilt og militært forstås  og du bragte, sammen med et par af dine brødre, Haastrups karlehold op i en højere spillemæssig “liga”. Så læste du videre i Svendborg og blev klogere på både dit og dat og alskens finurligheder.

Det hændte, at du brækkede et ben i ny og næ og at du  sprængte din achillessene da fodslawet blev lidt for intenst. Rygning stoppede du med ved en rask beslutning og lagde derved også kongekrasserne på hylden.

Du ekspederede kunder i forretning. Kørte langt på din knallert i al slags vejr og pansrede dig med lokalavisen foran bryst og under trøje og forebyggede derved at få træk.
Distancer fra A til B blev tilbagelagt mere i løb, end i gang. Ikke på grund af travlhed, men med rationelle og konditionsmæssige målsætninger for øje.
Du fik tildelt statuetter og du blev dagens mand på sportspladsen. Fra de tidlige barneår viste du åbenlyse fodboldtalenter og din sport lod du fylde en del.
Din oldefars skomagerværktøj hentede du ned fra loftet, når du reparerede dine fodboldstøvler og når du skiftede læderdupper eller bankede fremstikkende søm tilbage. Dengang var der nemlig søm i fodboldstøvlerne.
Formand for den lokale bokseklub blev du også og klubbens historie værner du fortsat om.

Du blev gift, fik børn og blev offentligt ansat i fuld ornat, med uniform, cykel og skuldertaske. Så servicerede du familie, hjem, hustru og børn og sognets beboere med tjenesteydelser i farverne sort og rødt og i respekt for væsenets værdier.

Du boede også i dine helt unge dage på værelse hos Harry ”Fisker” i Kapellanens Stræde hvor højeste hastighed var annonceret til “Skridt” og hvor kæresten hed Alice, datter af frisøren i Strandgade. Siden blev Hanne den udkårne. Du havde domæne i Svendborg, på Lindebjerg, på Svendborgvej, i Kildetoften, i Klostergade og i Svanninge Købmandsgård.
Kørekort tog du, da det blev formålstjenligt. Så købte du bil og transporterede familien til fjern og nær og sognet rundt.
Du byggede grønlandske havkajakker og lavede uforfærdede grønlændervendinger, etablerede røgeri, drev handel i købmandsgårdens lokaler og tjente godt på dine røgvarer, alt imens du holdt dig en fritgående høne som efter egen beslutning besøgte naboer.
Da lejlighed og pris bød sig til, solgte du ejendoms rettigheder og adgang gennem slippe. Du investerede i værdipapirer og fik del i både ”rente og dividende” og så kom der penge på bog.

Du købte hest, seletøj og alskens udstyr. Drog til konkurrencer med hest og trailer runden om i øst og vest og du filmede dyrs gangarter og lette tråd. Du brugte store ressourcer på det ene og det andet, på hestepærer, opstaldning og aktiviteter.
Alt sammen uden personlig vinding, men fordi du søgte livs kvalitet af ypperligste karat.

Et supplerende læsestudie blev det til.  Sideløbende  søgte du efter sten og flint i skov, på mark, i muld og ved strand og du fortalte gerne til stor og lille om ældre tiders flinteredskabers frembringelse og brug.

Dit videbegær, din nysgerrighed og din spontane begejstring for fortidigt og samtidigt har til enhver tid været i højsædet. Ordentlighed, redelighed og fordragelighed har været dine selvfølgelige og naturlige værdisæt og  parametre.

Alt dette ved du godt – jeg kom bare lige i tanke om lidt af det.

Nu runder du endnu en fødselsdag. Må denne dag blive fyldt med respekt, påskønnelse, udelt opmærksomhed og gode minder.

Brødre ved en tilfældighed – Venner ved et valg !

Tillykke med fødselsdagen.