… ”Det er længe siden vi har set noget til hinanden, men det kan måske blive til noget her i sommer, hvor vi flytter over på gården.
Så må I komme en tur”…
Sådan stod der på et fødselsdagskort jeg fik i 1983, det år jeg fyldte fyrre. Brevskriveren ønskede tillykke til mig og en god dag til familien, vennerne og naboerne og replicerede så kort om det forestående forårs komme og udtrykte håb om, at vejrliget holdt.
Pudsigt som fødselsdage ofte hægtes sammen med vejrlig.
Nu er det længe siden vi så noget til hinanden. I nåede aldrig hertil. Vi nåede aldrig over på gården og meget er forandret siden da.
Kig ind hvis I en dag kommer forbi – hver især.
Lægger fødselsdagskortet tilbage i bunken hvor jeg fandt det for lidt siden. Lader blikket dvæle på fuglene ved foderbrættet i haven.
Kig forbi – Kig ind!
Ib
13. januar 2010 at 09:04Meget er forandret – Vi ses ikke længere med “hver især”.
Blot med “især”.
Helle
12. januar 2010 at 21:16Måske kan det nås endnu …?