Pletskud og hul i lokumsdøren

Sommeren 1947 – i vaskehusets døråbning.

Der skydes til måls. Denne gang var skiven anbragt på et bræt på en mur modsat side gårdspladsen – ind mod Larsens.  Andre gange havde skiven sin plads på lokumsdøren og med tiden og efter mange skud, var der så blevet et hul i døren i øjenhøjde. Men det vænnede man sig til.

Våbnet var vores fars BSA luftbøsse. Jeg husker haglene hed “Diabolo” og var lavet af  bly. De var runde i spidsen og havde form som et lille timeglas. Ved mødet med skydeskiven, blev de mast fuldstændig flade og efter brugen indgik de vistnok i naturens kredsløb.

Det karakteristiske sommerdress var korte bukser og bare tæer.

Der var mange bare tæer dengang. Det sparede på fodtøjet og så var det sundt for fødderne.

Drengen som “sigter med” er naboens Bent. Bag ham Ejnar og Niels (grinende). Skytterne er:  længst væk Per og forrest med “trægøbben”, mig selv.

Situationen var, at jeg endnu var for lille til at skyde med hagl,  så min deltagelse var henvist til tilskuerpladsen. Spontant tog jeg så trægeværet og “skød med uden for konkurrence”.  Det syntes fotografen så så sjovt ud, at han forevigede situationen.

Op ad muren ses parkeret to cykelhjul – uden dæk og slange. Med dem kørte vi den nærmeste omegn tynd på kryds og tværs. Med en kæp holdt vi hjulet igang mens vi løb ved siden af og styrede hjulets fart ved at slå på fælget i den fremadgående retning. Styringen foregik ved at holde kæppen på hjulets kant og foretage et let pres mod hjulets modsatte side, som vi ville ha’ hjulet til at dreje.

På diss to hjul var der eger og nav. Det gjorde hjulene lidt tungere at “køre” med.

Det ideelle køretøj var “nøgne fælge” – Sportsversionen – letvægteren med den sprøde syngende lyd.

Gårdspladsen – som nærmest var en atriumgård – fik med mellemrum andre nuancer i farvesammensætningen. Gevirer, opsatser, blomsterkummer, beplantning og deslige skiftede udseende og plads. “Det lille hus”  som nærmest indgik i gårdrummets enteriør, blev respektfuldt bevaret længe efter dets oprindelige servicefunktion var ophørt. I dette lille rum er gennem tiderne uden tvivl tænkt mangen en underfundig, eftertænksom, eksistentiel, filosofisk og måske endda ligefrem gudelig tanke om både stort og småt.

Der var altid rigelig med læsestof som blad for blad blev studeret, læst  og genbrugt. Det var den tid hvor papirkvaliteten var genstand for en vis opmærksomhed og hvor genbrugsværdien var værdsat efter “krølbarheden”.

Til højre i døren ses fortsat arrene efter skiveskyderiet mange år tidligere.