5. januar 2001
… Oftest finder vi en årsag til at mødes.
Så er vi sådan lidt forberedte og har pertentligt afsat tid, taget fri og har lagt de nok så påtrængende hverdagssysler lidt til en side for en stund eller to.
Der er jo så meget i dagligdagen, der skal nås. Også selv om man nu er blevet fuldtidsdisponibel freelance livsnyder med fast indkomst.
Denne fredag var også aftalt, helt efter det gammelkendte mønster, men én vidste ikke besked – det var ham, der havde fødselsdag. Ham som i al hemmelighed skulle være midtpunkt for sammenkomsten. Ham som skulle forkæles med opmærksomhed og med gaver, med overraskelser, med cacao og lagkage og med alt muligt.
Så vi mødtes „i al hemmelighed‟ på neutral grund hjemme hos vores mor. Pigerne og vores mor sad ved sofabordet i den anden ende af stuen – de var just optaget af noget andet…
