Aprils nar & Maj kat

På lige præcis denne dag ihukommer jeg den skolekammerat som gjorde mig opmærksom på, at 1. maj var en narredag og at den som blev narret blev kaldt “Majkat”.  Husker ikke hvad han narrede med. Husker blot at jeg undrede mig.

… Det var en solskinsdag på Sundskolen i 1953 i et frikvarter. Pigerne sad som vanligt på bænkene ved muren mod husene ved Feltens Rist. Nogle byttede glansbilleder. Andre byttede servietter. Nogle sjippede og andre hoppede i hinkerude. Drengene var lidt mere spred rundt om på det asfalterede område. De spillede bold. Trillede med kugler, spillede med hønseringe, legede klat eller fangede efter hinanden. Enkelte sås drysse rundt sådan lidt for dem selv og uden mål og med.  En usynlig mur mellem klassetrinenes domæner i skolegården var mærkbar. Ud og ind gennem dørene til toiletterne vrimlede eleverne som små travle honningbier. Lærer Jørgensen havde gårdvagten og gik frem og tilbage i en lige linje mellem træet i den sydlige ende af skolegården og læskuret i den nordlige. Ved vandposten slog han en lille bue på sin rute. Ofte drejede han blot rundt og gik tilbage mod træet i den sydlige ende af gården.

Rønnebærtræet ved indgangsdøren til gymnastiksalen indgik ikke i Jørgensens pejlemærker.

Som en mellemstor destroyer skar Jørgensen sig gennem skolegårdens territorier uden at løsne ét eneste skud eller iøvrigt at fravige sin kurs. Et par “følgebåde” fulgtes på hver sin side af Jørgensen. De var på “beskyttet rekognocering” i områdets forskellige domæner. De blev kaldt tøsedrengene og skal ikke afsløres her.

Egentlig var der ikke så mange konflikter i frikvartererne den gang. Lærer Jørgensen gik vel sine snorlige runder sådan lidt for syns skyld og så det faktum, at skolens tilsynsordning påbød en voksens tilstedeværelse i skolegården, når der holdtes frikvarterer.

Så var det at Finn nok så troskyldigt og meget hemmelighedsfuldt kom og  “narrede til majkat”…

Dengang syntes jeg at 1. maj drilleriet var noget værre fjolleri. Pudsigt nok har jeg aldrig tænkt på 1. april på samme måde. Men den divergens havde nok sit arnested i det faktum, at jeg ikke kendte til 1. maj drilleriet, endsige havde hørt om det.

Sidenhen har jeg så læst en lidt længere udlægning af fænomenet uden egentlig at opleve noget sindsoprivende i den omstændighed.

Den lille episode for mange år siden i Sundskolens skolegård har så ført med sig, at jeg hvert år  den 1. maj kommer til at tænke på Finn og hans “majkat-historie”.