På ydersiden af havnens mole helt ude ved Munkholm, lå i 1959 / 60 en gammel hvalfangerbåd fortøjet mens den vistnok ventede på ophugning.
Sonja Kaligtok var navnet og det udtaltes med tryk på anden stavelse.
Hvor længe Sonja Kaligtok lå ved ydermolen ved Faaborg Havn, husker jeg ikke, men måske var det et års tid.
Jeg fik dengang at vide, at bådens navn betød “Sonja som kommer med hval”, og at Aquttoq betød kaptajn og hvalkød udtaltes Tikaaquilliuq neqaa. Andre grøndlandske ord og udtryk som kom på tale ved snakken om hvalfangeren har jeg så i mellemtiden glemt.
Ofte cyklede jeg rundt om havnen og ud på ydermolen for at tage hvalfangeren Sonja Kaligtok i nærmere øjesyn og for at lade tankerne flyde frit hen over isfyldte farvande ved Grønland og for mit indre forestille mig livet på båden med travlhed, et særegent fremmed sprog og mange fremmedartede gloser , med dage og nætter til søs i storm og stille. En koncentreret kaptajn ved roret. En kokkererende hovmester ved de dinglende gryder og sultne søfolk med slidte tænder og ikke mindst om de drabelige hvalfangster der nok var blevet forrettet.
Der var langt fra Faaborgs lille trafik- og fiskerihavn og til Grønlandsk isfyldt farvand deroppe i Nordatlanten. Der var langt mellem de to verdener. Både i tanker og i virkelighed. Men i drømmen og udlængslen var afstandene korte.
Pludselig en dag var Sonja Kaligtok væk og tomheden føltes mærkbar i nogen tid der efter.
Nu her 50 år senere Googlede jeg så i dag på Internettet – helt spontant og efter en pludselig indskydelse – på navnet Sonja Kaligtok fordi jeg var kommet til at tænke på hende og fordi hun dengang gjorde et stort indtryk på mig.
Fandt en hjemmeside som desværre ikke eksisterer længere. Kaptajnen / ejeren hed Larsen og han skrev en tekst om hvalfangeren og hvalfangsten i Nordatlanten som havde til formål, at skaffe kød til den grønlandske befolkning.
Dengang i 1960 udløste Sonja Kaligtok en masse spændende forestillinger om begivenheder og togter i isfyldt farvand i min tanke og forestillingsverden – Ved søgning på Internettet ser jeg så pludselig en bid af en virkelighed som jeg i sagens natur ikke medtænkte – og da slet ikke, at hun under 2. Verdenskrig fungerede som minestryger i Den Persiske golf.
Fantastisk!
Har senere set flg. om hvalfangsten på Grønland og om “den første Sonja og den næste Sonja” klik her og læs.
Christian Bruun
10. juli 2015 at 17:35Hej
Jeg mener at huske at Sonja Kaliqtok en periode lå som spøgelsesskib i Svendborg også?
Børge Islin
25. april 2012 at 16:5225 04 2012
Børge Islin
Min far sejlede både med Sonja 1 og med Sonja Kaligtok indtil de blev lagt op, han var Hovmester og kok ombord også i de år hvor Sonja ikke sejlede tilbage til Grølandsk handelsplads i København jeg er i besiddelse af flere fotografier fra dens togter
jeg mødte også Larsen som var skipper dengang.
N.v.h.
Børge Islin
Johan F Magnusesen Jatnavegur 370 Midvágur
10. december 2011 at 12:36Da jeg lå på riges hospettalet og da lå en grønlænder der som jeg ikke kom ad snakke med, men som nevnte hval båden Sonja om vor majet de betyd for grønlændere, ad di fikk de hvale kød, som færingen j larsen kom med, sidan har jeg læs den artikel som er skrevet, vor Napolum var nævnt fo jeg har en søn som heder napolum,min kone slægt har famile med den berømte nolsoyar pål, de er for jeg er indre seret ad høre mer om den histore.jeg lå en gang samen på hospetalet i torshavn for mange mange år sidan en man som havde været maskinmester han blev kalet samme johanes.vis de er mere ad høre om sonjes tid så er jeg indre serstt, mvh johan
John Larsen
7. august 2010 at 12:39Hej Hans Christian…
Hermed et lille indlæg omkring M/S Sonja Kaligtok, det var min farfar s skib i Grønlands fart, i 1950èrne, til forsøg på at få hvalfangst i grønland til at blive en indbringende forretning. Det blev dog ikke nogen god forretning… Min Farfar blev i grønland kendt som ” Sonja Larsen”
ligeledes sejlede også min far med på skibet i samme periode, jeg har de gamle fangst logbøger og optegnelser fra dengang. Det var svært som barn at, skulle undvære sin far i mange måneder ad gangen, til fordel for hvalfangsten…
Selv har jeg som barn sejlet med skibet fra København, KGH`s plads ( idag røde kors området) og til Thorshavn hvor vi skulle på ferie, på dette tidspunkt kan jeg fortælle dig at, hele besætningen var færinger…..
Til slut tak for et fint indlæg
mvh
John Larsen
Páll Poulsen
25. februar 2011 at 12:46Hi John
Har med interesse læst dit inlæg ibmh.dk om din bestafar. Er du søn af Eli? Hvis det er tilfældet, så havde du en farbror, Napoleon, som var telegrafist i Sydgrønland. Han giftede sig med en grønlænder og fik 4 piger – alle med navn fra Nosøeslægten eller Larsenslægten fra Suderø. En af dem – Elin – har jeg mødt på mine mange rejser i Grønland. Hun ønsker at komme i kontakt med sin familie. Jeg kommer fra Klaksvik, men bor i Tórshavn. Jeg har kone fra Vág. Jeg var der i går og forresten så fotograferede jeg Jóhannes Larsens hus – hvor børnene Eli, Wilhelmina (Diddan) samt Napoleon voksede op.
Det skulle glæde mig, vhis jeg kunne høre fra dig omkring din far, so vist var skipper på en politikutter i Grønland.
mvh
Páll Poulsen
John Larsen
1. marts 2011 at 16:50Hej Pall….
Ja min far Eli Daniel Johannes Larsen, er/var min far… jo det er ganske rigtigt at, min farbror Napolion, giftede sig i Nanortalik, og de gav mig både fætre og kusiner der, desværre har jeg kun talt med hans ene datter Elisabeth, men midstede kontakten igen. i 1994 var jeg i Narnortalik, men da var hun i danmark…. Napolion og nogle af mine fætre så og talte jeg med i 1982 i Sønder StrømFjord, da jeg arbejde der for grønlandsfly. Det er desværre den sidste gang jeg har haft kontakt med dem….
Jeg er på job lige nu, og må løbe…. men jeg skriver igen senere..
mvh
John Larsen
jabfox@mail.dk
ole pedersen
3. januar 2012 at 08:31Goddag John, her har du et familie medlem mere, min mor Rosa Pedersen kom tit til Lisemoster på Strandboulevarden, jeg kom der selv tit når Sonja Larsen var hjemme, jeg var på Kronborg som soldat sergent. Jeg kom efter soldater tiden til Grønland efter jeg blev intrudiseret gennem larsen, Napoleon og minmor lisemoster var engang sammen i det kongelige teater. Jeg fik aldrig kontakt med Napoleon i grønland, men mødte flere de3r selvfølgelig kendte sonja, ja selv den grønlandske radio brugte sangen som kendingsmelodi. Vi stammer jo selv fra Klaksvig. Ole Pedersen, bort5set fra det så var i grønland i 11år. OB Lad mig høre fra jer!
Hans Christian Christoffersen
19. juni 2010 at 18:06Jeg kan fortælle at “Sonja Kaligtok” skulle været bygget om til trawler ved Søby Værft dengang i 1960 til fiskeskipper Verner Dyhr i Skagen, men kom på tvangsauktion og solgt til Ophugningsfirmaet H. Hansen i Odense, så hun endte sine dage der, alt det ved jeg fra oplysninger jeg har samlet side 1960 i Skagen hvor jeg boede frem til 1972 og var fisker der.
Idag er jeg efterlønner og igang med at samle de mange oplysninger om danske skibe fra 1900 til 2010, sammen med Ole Skjold, Esbjerg og bogen skal udgivet fra http://www.Fiskerforum.dk i Hvide Sande til oktober i 2011. Stort arbejde men mangler nu kun billeder at have på plads.
Det var lige lidt.
med venlig hilsen
Hans Christian Christoffersen
Struer.