Jeg har egentlig aldrig nogensinde gået så meget op i om græskar havde det ene eller det andet navn. Har bare altid godt kunne lide syltede græskar. Specielt min mormors syltede græskar, var der intet som målte sig med.
Syltede græskar og et gammeldags vækkeurs karakteristiske tik-tak, tik-tak trækker nogle meget tydelige minder frem.
… Sidder ved det lille spisebord i min mormors køkken. Det gamle vækkeår står på en hylde over komfuret og tikker melodisk sine tik-tak, tik-tak.
Min mormor smører et par madder. Lægger en stribe syltet græskar på leverpostejmaden. Sætter et glas saftevand ved siden af tallerkenen og sætter sig overfor ved det lille køkkenbord og taler stille og sagte, sådan som hun altid gjorde…
“Er der noget andet du gerne vil ha’, Ibbe”? spørger hun…
For nogle dage siden kørte jeg forbi et sted ude på landet, sådan et sted hvor man køber grøntsager og putter pengene i postkassen. Huskede stedet. I dag fik jeg så pludselig lyst til syltede græskar. Snuppede Toyotaen og kørte ud og købte et par stykker. Jeg har ikke tidligere prøvet at sylte græskar, så jeg søgte råd og dåd i en opskrift og fik lidt supervision af Ellis undervejs.
En liflig duft af nellike, kanel og vanille har bredt sig i køkkenet. Nu skal resultatet ifølge opskriften stå i et par døgn, inden der fyldes på glas.
Blev nysgerrig og undersøgte hvilken sort græskar jeg havde købt – Det skulle være den som hedder Hokkaido.
