Markedspladsen

Blandt de lidt større begivenheder, som hvert år blev afviklet på min barndoms by’s markedsplads, og som fik en stor del af befolkningens bevågenhed, var det årlige dyrskue. Byen havde to markedspladser og i min tid blev dyrskuet for det meste holdt på den plads som lå længst mod nordvest og tættest på Sundet. Pladsens størrelse var vel på 1½ tønde land og omkranset af et højt levende hegn samt en elektrisk tråd.

Måske var denne plads i virkeligheden slet ikke en kommunal plads, men en privat mark som blev lejet ud til formålet. Jeg husker at marken var dyndet og gyngede, når noget tungt bevægede sig hen over jordoverfladen. Og så husker jeg også indtørrede kokasser, som nok tydede på, at der gik dyr der i hverdagen.

Det var på denne plads, at Cirkus Buster engang måtte afbryde en forestilling på grund af, at teltpælene sank ned i dyndet. Det var dengang Willy Brothagen spillede klovnen som skulle ”skinne sig”.

Sommeren 1959 var jeg til sådan  et dyrskue. Jeg arbejdede det år på Kassefabrikken som lå bag ved Nørregade 11 og havde aftalt med et par arbejdskammerater, at vi efter fyraften lige skulle en tur rundt om dyrskuet.

Kåring og uddeling af præmier til de lidt større dyr, nåede vi i sagens natur ikke at overvære, men så var der så meget andet. Jeg syntes dengang, at dyrskuet oftest “lukkede ned” i god tid. Sidst på eftermiddagen blev en del af de lidt større dyr ”trukket” hjemad og dyrskuet ebbede stille og roligt ud. Det var på den tid – ved femtiden – jeg begav mig hjemad, da jeg ud for rebslagerens hus traf på en fotograf som uopfordret knipsede de forbipasserende.

Fint nok – min gamle cykel Bruno og jeg blev så foreviget en sommerdag i 1959. Vejret var skønt. Jeg var netop  fyldt seksten og weekenden var nært forestående. Et par måneder senere fik jeg læreplads.

Det er halvtreds år siden i år.

 Fotografen sneg sig lidt uprofessionelt med på billedet med sin skygge. Eller måske var det et uheld. Huset i baggrunden er rebslagerens hus. Det eksisterer endnu. Markedspladsen er derimod nu blevet til en gennemgående vej. Ikke ret meget på stedet er længere, som det var dengang.