Den 4. oktober var det farmorens fødselsdag.
Hun havde aftalt med Laura, at så skulle der drikkes varm kakao og spises fødselsdagsboller. Men inden skulle bollerne lige bages.
Bevæbnet med nye skridsikre sutsko, forklæde, nyvaskede fingre, håret sat i hestehale og en stol at stå på, fik Laura så rørt og æltet sig frem til en færdig dej som blev formet til boller.¨
Hævetiden blev brugt til lidt oprydning og til at pleje og nusse dukkerne som blev klædt af og på, puttet og taget op og igen plejet og nusset. Nå ja – så var farmoren og Laura da også lige en tur på legepladsen, men så blev det regnvejr… og så kom de stormende hjem.
Og så blev det tid at sætte bollerne i ovnen. Laura prøvesmagte før vi andre og hun var ubetinget tilfreds.
Ib
8. oktober 2009 at 10:46Laura var på forlænget weekendbesøg i fire dage hos sin far. En del aktiviteter var forud planlagte. Bl.a. bagningen.