Ventetiden er ovre. Den gode rom, som har stået “stand bye” i skabet i nogen tid, er nu sat i arbejde…
Sæsonens jordbær, solbær, brombær, hindbær, sveskeblommer og pærer garneret med sukker i den rette mængde er nu sat i blød og skal henstå i rommen i et par måneder – sådan lidt hen over efteråret og den begyndende vinter.
Substansen bliver tilset med mellemrum. Der sniffes, duftes og tages i øjesyn og der røres lidt nænsomt rundt.
Snart kommer den “søde tid” hvor selvforkælelsen ingen grænser sætter for selv den mest inkarnerede egocentriske smagsrytter.
Jo – man glæder sig såmændt også lidt.