Jægeren ringede for et par dage siden – havde brug for lidt hjælp.
Han havde været på oktoberjagt på godset sammen med vennerne i konsortiet. En hjort var nedlagt og hang nu med hud og hår i jægerens garage.
Ka’ du hjælpe, blev der spurgt.
Jo, det ku’ jeg godt.
Fandt slagteværktøjet frem og indfandt mig kort efter på åstedet. Fik slagtet kræet og lod kroppen hænge lidt til yderligere afkøling.
Flot krop kød, som man siger i fagsproget…
Nu ligger hjorten i passende og korrekt udskårne grydeklare stykker i jægerens fryser og venter på, styk for styk, at indgå i bordets glæder med hvide kartofler, brun sovs, gele, bønner og anden nøje udvalgt tilbehør.
Når tid kommer – og efterår og vinter hviler tungt og bladløst over et mørkt landskab – bliver jægermiddage forberedt med omhu og tilberedt med gastronomisk akkuratesse efter alle kunstens regler.
Familie, venner og jagtkammerater indbydes til at spise med. Middage og selvskabeligheder garneres med drabelige jægerhistorier og med beretninger om efterårsoplevelser fra mark og skov.
Med blussende kinder og højt hævede glas med røde vine af bedste kvalitet konfirmeres alle sanseoplevelser og slutteligen afrundet med kaffe og cognac.
Bedst som jeg sidder og skriver dette, ihukommer jeg en sang jeg hørte i begyndelsen af firserne – dengang fremført med udsøgt musikalsk virtuositet og spækket med jysk humor af karsken bælg.
Hør med her, når Slåbrock Band slår tonen an.
