Niels Andreas og Karen Cecilie på Østermøllen

Desværre mødte jeg aldrig min farmor og farfar.

Min far fortalte dog gennem årene utallige historien om hans forældre, så på sin vis, var der ingen i min søskendeflok som kom til at mangle viden om vores farmor og farfar. Ingen af os mødte dem nogensinde – af den simple grund – at de begge var døde inden vi blev født.

Niels Andreas Hansen og Karen Cecilie Wikkelsø, var begge barnefødt i Horne og begge var de ud af velstående og velrenomerede familier som gennem mange år har haft dybe rødder i sognet.

Niels Andreas blev født på Øxnebjerggård i 1872 som det femte barn i en søskendeflok på otte. Familien havde måske nok set ham som kommende landmand, idet Niels Andreas’ ældste broder ikke havde alle sine åndsevner i behold. Den anden af Niels Andreas’ ældre brødre var ved giftemål blevet gårdejer på Bybankegård i Bjerne. Niels Andreas ville da umiddelbart være den nærmeste i rækkefølgen til at føre fødegården videre. Men han gik andre veje og blev udlært Møller på Trente Mølle ved Håstrup. Det blev så en yngre bror, Carl Christian, som fik fødegården.

Karen Cecilie havde i sine unge år været på husholdningsskole. Sidenhen tjente hun hos Ortmann i Faaborg.

Den 1. maj 1894, knap 22 år gammel, forpagtede Niels Andreas Hvedholmgrevens mølle.

Den 29. oktober 1897 giftede han sig med Karen Cecilie Wikkelsø i Horne Kirke og i marts måned 1899 fik de deres første barn.

Det er fortalt at Niels Andreas var en herre som ikke lod sig byde hvad som helst. En uoverensstemmelse med greven, som uberettiget havde beskyldt Niels Andreas for at have skudt en hare på grevens jord, resulterede i, at Niels Andreas mente sin ære gået for nær og han afsluttede samarbejdet med greven for at bygge sin egen mølle.

1902 – 1903 byggede han og Karen Cecilie Horne Østermølle.

Karens Cecilies far, skomager Anders Wikkelsø havde forstrukket dem med et supplerende lån, og grevens ord om at byggeri, det havde Niels og Karen nok ikke råd til, blev grundigt gjort til skamme. Da greven hørte, at den gamle Skomager Wikkelsø financielt stod bag svigersønnens møllebyggeri, så tav greven.

Mølleriet var blevet frigivet. Bønderne kunne frit vælge hvilken mølle de ønskede at benytte. Ved det nye møllebyggeri, fulgte kunderne med Niels Andreas. Få år efter nedlagde greven sin egen mølle og rev bygningerne ned.

Niels Andreas og Karen Cecilie får fem børn.

Kirsten Gunild Hansen født 1899,
Max Møller Hansen født 1900,
Asger Møller Hansen født 1903 – 1903. Døde 9 måneder gammel af hjernebetændelse.
Alfred Vigelsø Hansen født 1909
Ernst Vigelsø Hansen født 1913.

Foto tilhøjre: Karen Cecilie siddende med Ernst på armen. Alfred læner sig op ad sin far, Niels Andreas. Bagest stående Kirsten Gunild og Max. (Foto: Horne Østermølle 1913)

Niels Andreas drev sin mølleriforretning med megen omhu og dygtighed og med årene byggede han en ganske givtig forretning op, som i handel og vareomsætning rakte langt ud over sognets grænser.

I maj måned 1914 pådrager Niels Andreas sig en blodforgiftning i en tommelfinger og han dør den 19. maj – blot 42½ år gammel.

Karen Cecilie stod da tilbage som enke, 37½ år gammel med fire børn på 15, 14, 5 og 1 år.

Hun ansætter en 27 årig møllebestyrer, som hed Rasmus Madsen, til at drive møllen videre med hjælp fra en gift møllersvend, der hed Niels Olsen Christoffersen samt to møllerkuske, den 20 årige Hans Hansen og den 37 årige Jens Peter Larsen.

I mellemtiden har bønderne fået indlagt el på gårdene og flere og flere har anskaffet sig kværne. Kunderne bliver færre. Mølleridriften giver ikke det forventede afkast og følgelig kan der ikke opretholdes en holdbar økonomisk drift. Karen Cecilie sælger møllen i 1921 til Carl Marius Hansen fra Stenstrup. Nogle år efter sælges møllen videre til en Møller Pedersen og da han døde i 1920’erne forsøgte hans enke at drive møllen videre. Møllen handles endnu en gang og Korn- og Foderstoffirmaet J. J. Larsen i Faaborg køber denne gang møllen.

Møllen gennemgår en grundig renovering og indrettes til opdræt af fedesvin. En dag i oktober 1959 ændres møllens situation for altid.

Jeg husker endnu den blæsende oktoberdag i 1959, hvor far stakåndet og stærkt chokeret kom styrtende hjem og fortalte, at hans barndomshjem, Horne Øster Mølle, stod i lys lue og var ved at nedbrænde helt til grunden, hvorefter han igen straks fór ud af huset for at køre til Horne på sin knallert.

Horne Øster Mølle brændte ned og blev ikke siden genopført. Stuehuset blev reddet og står endnu. Men Horne Øster Mølle var forsvundet og tiden for møllebyggeri og egentlig mølledrift var historie.

Karen Cecilie forblev i sin enkestand. Hun døde af en blodprop, 57 år gammel, i december måned 1933.

Foto: Karen Cecilie foran sit hus i Horne, sommeren 1933