Snekaos

3o meters indkørsel, hvoraf de tyve benyttes af  folk og fæ, som erhvervsmæssigt indfinder sig på parcellen med fastlagte mellemrum  og af familie og venner, som kommer noget oftere, må nødvendigvis være farbar og fremkommelig – og specielt i denne vintertid renholdt for sne. Så når lejlighed byder sig og nødvendigheden trænger sig på, så skovler jeg sne i indkørslen af hjertets lyst.

Når jeg når ud til fortovskanten retter jeg ryg et øjeblik, drejer så  værktøjet 90 grader og fortsætter målbevidst sneskovling hen ad fortorvet i sydlig retning – velsagtens endnu 20 meter. Falder med mellemrum i snak med forbipasserende og med naboer og genboer og hilser til højre og venstre.  Sådan gør man når man er på snearbejde.

Her på vejen har vi ingen snefoged. Det er ikke nødvendigt. Der er prestige i at komme først.

Genboen henne ad vejen er denne morgen tidligt på den. Han rydder sne. Genboen på den anden side vejen han øser sne. Naboen på den anden side hækken han kaster sne. Lige overfor, der skraber de sne.

Man kan vitterlig iagttage et væld af teknikker inden for snerydningens kunstart, hvadenten der ryddes, øses, kastes, skrabes eller skovles sne.

Kigger lidt eftertænksomt på mit snerydningsværktøj som i nogen grad minder om en bredbladet aluminiumsøse med et skaft som på en skovl.

Never Mind – Jeg foretrækker nu at skovle sne som jeg altid har gjort.