Nittenhundredeogsyvogfyrre

 De af os som har alderen husker med al tydelighed isvintrene i 1940’erne. Og velsagtens også alle de andre gode gamle vintre i al almindelighed, for sådan nogle havde vi den gang i gamle dage.

Faaborg Fjord var i vinteren 1946 / 47 isbelagt i en meget lang periode og allerede den 7. januar kunne isen på fjorden officielt befares. Færgerne “Mommark” og “Ellen”  indstillede sejladsen midt i måneden og en uges tid senere blev der etableret spadseresti fra Faaborg til Bjørnø og Avernakø.  I februar måned 1947 kunne man opleve at en pilot ved navn Otto Eriksen gennemførte passagerflyvninger over byen og omegnen. En begivenhed som dengang vakte en del  opmærksomhed. Ikke mindst fordi det lille fly landede og startede på havisen.

Sidst i februar måneden samme år gik 79 højskoleelever den lange vej over isen fra Als til Lyø og i marts måned oplevedes et stort snefald med trafikstop overalt.  Da isen det år brød op blev byens søbadeanstalt totalt ødelagt af isskruninger.

1947 var også året hvor mine forældre havde været gift i 10 år. Først på sommeren blev – deres indtil da – seks poder foreviget i baghaven på Østerbro.

Samme år fik byen ny sognepræst og tapetfabrikken Fiona fyldte 50 år. Faaborg Kommune købte Avlsbruger Breums landejendom. Brød bygningerne ned og udstykkede jorden til parcelhusbyggeri. Stedet fik navnet Hyrdehøj.

Helt frem til april måned transporterede bønderne på Bjørnø deres mælk over isen og landede den ved slæbestedet ved Sct. Hansgade. Byens politimester var i det år nær blevet påkørt af en spiritusbilist og prisen på sødmælk nedsattes med 2 øre pr. liter. Gasprisen blev det år forhøjet med hele 10 øre og byen fik ny stadskoleinspektør som hed Christoffersen. Byggeriet af en kommunal ejendom med ti lejligheder blev påbegyndt i Holsten Carisiusgade og i slutningen af august måned døde fiskene i det varme vand i “Sundets” kanaler.

Ved en udgravning i Konservesgårdens have finder man rester af en gammel havn og Mommarkfærgen holder 25 års jubilæum. Der kommer cirkus til byen og det oplyses, at klokker Emiliussen, i forbindelse med kong Christian X’s død, hver dag ringer med klokken og i den anledning dagligt trækker 12.000 gange i rebet.

Det var også året hvor kunstneren Stig Harder Olsen – måske som en julespøg – blev opfordret til at udarbejde udkast til yderligere udsmykning af byen. Stig Harder Olsens forslag kom til udtryk ved seks oplæg til skulpturer ved henholdsvis Engvejskrydset, Klinten, Skydebanen på Sundet, ved Roklubben og ved Havnen samt et springvand ved Gåsetorvet.

1947 var også året hvor byens indbyggertal beløb sig til 4.807 styks indvånere, som havde mulighed for at bevæge dem rundt på byens 11 kilometer lange gadesystem hvoraf de ca.  totrediedele var asfalteret og den sidste trediedel var brostensbelagt. Det var året hvor der blev plantet 28.040 træer på sundet og hvor man i sognet plantede 456.000 tobaksplanter. Det var året hvor den svenske venskabsby hed Falkenberg, den norske hed Brevik og den finske hed Pieksama

1947 var også året hvor 2. årgang af  “Juleposten” blev udgivet og hvor bladets forside prydedes af et stemningsfyldt billede af Langelinie set mod vest.