Tarzantræet

Der står et træ i parken.

Facus Sylvatica Pendula er navnet og flot ser det ud som  det står dér på sin plads og hvert forår forbereder sig på nyt bladhang.

I slutningen af 1800-årene blev træet, som ét af mange andre sjældne træsorter, plantet af en lokal forstkandidat  som hed Larsen. Sidenhen er træet blevet beundret, beskuet, betragtet og værdsat af parkens utallige besøgende.

… Vi er en håndfulde, nu aldrende, drenge som med mellemrum lægger turen forbi det gamle bøgetræ. Vi klatrer ikke længere i Facus Sylvatica Pendula. Dvæler blot ved minderne ved vort gamle tarzantræ. Tænker på alle de mange gode oplevelser som er forbundet med netop dette træ og den park det står i og på alt det andet som i drengeårene  betød så meget i vores hverdag…

Så sker det, at vi indimellem også sender en venlig tanke til  stadsgartneren Christian Madsen (Gale Madsen) og hans hjælpende parkvæbnere, “Græsfatter og Ovalen” som  ved deres arbejde passede så godt på træet og parken og som hver på deres vis, forståeligt nok, var så opsatte på  ikke at levne en flok knægte megen ro til træklatring i Facus Sylvatica Pendula.

(foto 2011: Niels Møller Hansen)