Kender reelt ikke ret meget til vort hjemlige pindsvin.
…Mine første erindringer om pindsvinet strækker sig tilbage til slutningen af 1940’erne. Derhjemme havde vi ofte pindsvin i haven. Dem værnede vi om. Vidste hvor de var men forstyrrede dem ikke. En sommer havde min far gravet et hul i haven. Tre pindsvineunger faldt en tidlig morgen i hullet. Deres hjerteskærende kaldelyd efter moderen vækkede alle i huset og min far stod op, tog tøj på, og gik ud i haven for at løftede ungerne tilbage til friheden…
Lyden af et kaldende pindsvin i nød minder iøvrigt meget om lyden fra et grædende barn.