På den lokale nyetablerede genbrugsstation her i sognet, har man affaldscontainere i lange rækker, tosporede kørebaner og ensrettet færdsel med “fuldt optrukne” . Man har orden i skidtet, styr på skraldet og et øje på hver finger. Man vejleder, tilretteviser og anviser. Man har indsigt i miljøloven, i storskrald, pap, småt brændbar, ren plastic og alt det andet og brugerne sætter pris på stedets fremkommelighed og servicefunktion – ikke mindst ihukommende den anarki som herskede på den gamle genbrugsplads.
Alt betales over skattebilletten. Man får noget for pengene her i sognet.
Jeg var på genbrugsstationen i går. Årets sidste afklip fra hæk og buske skulle “på lossen” – rent haveaffald. En ekspeditionssag. Ankommer fortrøstningsfuldt til stationen som var lidt tyndt besøgt. Bakker til cementkanten ved skiltet “Rent Haveaffald”. Veksler et par ord med sidemanden. Læsser af, fejer og rydder op efter mig. Sætter min ind i bilen og kører mod udgangen og bemærker, at jeg nu er den eneste på pladsen.
Ved udkørslen er den store massive galvaniserede jernlåge lukket og låst. Hovsa – låst inde på en losseplads, det er sgu for dumt. Kigger på uret. 19.03…
Tæt ved en interimistisk opstillet skurvogn holder en bil. Den minder om en firehjulstrækker, men er det ikke. Dieselmotoren går i tomgang. En civilklædt nyvasket og nybarberet mandsperson med vådt velfriseret klaskehår stiger ud og kommer mig sindigt i møde samtidig med, at han gør en bydende håndbevægelse hen mod lågen.
“Jeg skal anmode dig om at møde op noget tidligere”, blev der med påtaget ro og højtidelig retorik opfordret. Jeg kunne så svare, at jeg ikke var klogere end at stationen havde åbent til klokken 20.
“Jo, det har den skam også, men i dag er det fredag, så lukker vi klokken syv”, blev der sagt med betydningsfuld attitude.
Jeg kigger igen på mit ur. Nitten-nul-tre. Ser på en nyvasket, nybarberet og fugtighåret weekendrengjort civilklædt renovationsmedarbejder…
… Hvis han har været i bad efter fyraften, så har han dæleme været hurtig. Nitten-nul-tre. Sidste mand lukker og slukker…
Jeg fik lige en supplerende belæring inden nøgleknippet blev fisket op af bukselommen – systemnøglen udvalgt blandt alle de andre nøgler – fastholdt med to fingre – hele nøgleknippet rystet sådan ligesom for at løsne lidt op og så den der karakteristiske nøgleraslelyd.
Så blev lågen låst op og åbnet – nærmest i slowmotion.
Renovationsmedarbejderen smagte velbehageligt på situationen og fulgte mig opmærksomt med øjnene, da jeg kørte ud. Jeg var ikke et sekundt i tvivl om, at han måtte være sådan en slags betroet medarbejder med nøgler til arbejdspladsen.
Jeg ønskede god weekend.
Nitten-nul-tre !
:
Tekster med relateret indhold
Powered by Contextual Related Posts
