Da jeg i 1957 begyndte at betale skat, var det pudsigt nok med en vis følelse af stolthed, at også jeg kunne bidrage til samfundets drift. Min første skattepligtige årsindkomst på 2.600,-kr blev dengang pålignet med en månedlig skat på 6 kr.
De første år jeg betalte skat, var for mig forbundet med både lidt prestige og med overgangen fra barn til voksen. Måske blev det endda ligefrem mere det mærkbare bevis på “manddomsprøven”, end konfirmationen for mange dengang også stod for.
Når jeg betalte min skat, så gik jeg på kommunekontoret, som dengang lå i Østergade. Jeg henvendte mig ved kassen, fremsagde mit ærinde, betalte med en vis ærefrygt de seks kroner og fik så en kvittering på det indbetalte beløb. En ganske kort ekspeditionssag, men yderst betydningsfuld i al sin enkelthed.
På min farmors tid var det sognerådets formand som stod for skatteopkrævningerne. Dengang henvendte man sig også personligt for at betale med kontanter og fik ligeledes en kvittering for det indbetalte beløb. Jeg tror dog næppe, at min farmor, som 57 årig enke, følte det samme ved at betale skat, som jeg gjorde som 14 årig.
Af kvitteringen til venstre ses, at min farmor den 18. november indbetalte 3 kroner i formueskat for første halvdel af skatteåret 1933. Sognerådets formand A. Andersen udfærdigede da en kvittering for det indbetalte beløb. Loven om formueskat til Staten foreskrev iøvrigt, at beløb under 20 øre ikke blev opkrævet.
Min farmor var ifølge mundtlige overleveringer ikke uformuende. Noget kunne dog tyde på, at hun, ved sin død, dog ikke havde så stor en formue som fortællinger har antydet.
Skatteskala for Formueskat til staten efter 1922 loven (gjaldt 1922 – 1940) viser at hun i 1933 med 6 kroner i årlig formueskat til staten må have haft en formue på ca. 15.000,- kroner.
Til sammenligning kan man tage en faglært arbejders årsløn som på samme tidspunkt var på 2.400,- kr.
Altså har hun givetvis haft en formue som svarede til fem ellevetolvtedele af datidens årslønninger for en håndværker.
Ikke så dårligt endda, når vi medtænker, at hun levede i sin enkestand i 19 år – udelukkende af de likvide midler hun havde med sig fra salget af møllen.
Da jeg i 1957 begyndte at betale skat, var det pudsigt nok med en vis følelse af stolthed, at også jeg kunne bidrage til samfundets drift. Min første skattepligtige årsindkomst på 2.600,-kr blev dengang pålignet med en månedlig skat på 6 kr.
Ib
20. oktober 2009 at 19:37Min farmor var ifølge mundtlige overleveringer ikke uformuende. Noget kunne dog tyde på, at hun, ved sin død, dog ikke havde så stor en formue som fortællinger har antydet.
Skatteskala for Formueskat til staten efter 1922 loven (gjaldt 1922 – 1940) viser at hun i 1933 med 6 kroner i årlig formueskat til staten må have haft en formue på ca. 15.000,- kroner.
Til sammenligning kan man tage en faglært arbejders årsløn som på samme tidspunkt var på 2.400,- kr.
Altså har hun givetvis haft en formue som svarede til fem ellevetolvtedele af datidens årslønninger for en håndværker.
Ikke så dårligt endda, når vi medtænker, at hun levede i sin enkestand i 19 år – udelukkende af de likvide midler hun havde med sig fra salget af møllen.
Helle
20. oktober 2009 at 18:553 kroner i formueskat!!!
Her i huset, har vi lige fået en efterregning fra det Norske skattevæsen på 37.000 !!! Det var sørme nogle andre tal, dengang :/