Med bue og pil

På en ferie i det nordjyske – så langt oppe som det næsten er muligt, inden landet munder ud i en sandet spids som kaldes grenen, kigger jeg ferieboligens boghylder igennem og finder en bog skrevet af en fynsk greve og godsejer – Gregers Ahlefeldt-Laurvig Bille (1905 – 1985).
Bogen er et velskrevet stykke faglitteratur. Den handler om grevens åbenlyse entusiasme for jagt med bue og pil og stedet er en østafrikansk savanne.
Helt ned til en afstand på fem – ti meter nedlægger greven hjorte, antiloper, vortesvin  og andre firbenede og pelsklædte væsener med bue og pil. Målrettet forsker han i buers slagkraft, pilespidsers dræbende effekter og sågar skyder han en vandbøffel og sender pile i dens døde krop for at studere effekten og sammenhængen mellem afstand og gennemslagskraft.

Over tid bruger jeg nogle timer på bogen som absolut er anbefalelsesværdig såfremt man er åben for jægerens intense oplevelser og drabets fascination.
Det er dog svært at sætte sig ind i hvorfor en forbipasserende flok vildhunde på 12 stykker skal nedslagtes blot fordi jægeren / greven betragter dem som skadedyr i relation til det øvrige vildtlevende dyreliv.

Vel hjemme fra ferie vil jeg finde bogen på biblioteket og ved lejlighed læse den  til ende.