Hængelås på kanonen

Gik en tur langs stranden i eftermiddags. Vejret viser sig fra sin absolut gode side – klart og flot med enkelte hvide skyer på en lyseblå himmel. En ganske let brise stryger umærkeligt hen over det blanke vand og trækker nogle sprælske krusninger efter sig. Temperaturen ligger på en 20 graders celsius. Nogle få kilometer ude ses en damper på vej ind i Vejle fjord og nogle sejlskibe trækker tynde striber i vandet, mens de sejler for motor og slapt hængende sejl.

Her ved denne strand har Ellis og Jeg efterhånden snart boet i fire årtier. En strand som gennem årene har været i næsten konstant forandring, når efterårs –og vinterstorme åd store dele af skrænter og kyststrækning, og når andre storme, i forening med den stærke strøm i bæltet, lagde enorme mængder af sand tilbage på kysten. De gamle fortæller, at stranden engang har set meget anderledes ud og at forstranden har været meget større. Det er måske forklaringen på, at én af de lokale grundejere engang hævdede, at hende og manden ejede ”grund” syv meter ud i vandet. Og at hun i et vrissent øjeblik bortviste Helle og Peer fra ”hendes strandgrund”. Det skulle hun så ikke lige have gjort.

Mange minder knytter sig til kyststrækningen fra Strib Fyr og ud mod Røjle Klint. Her badede vi. Her slog vi os ned med tæpper, drikkelse, læsestof, solcreme, snorkel og svømmefødder. Her legede Helle og Peer med venner, veninder og skolekammerater. Her gik vi ture og her fiskede vi torsk, fladfisk, hornfisk og havørreder. Min første båd – en lille robåd, lå fortøjet ved en pæl ud for denne kyst.

 I eftermiddags gik jeg så en tur langs stranden, sådan som jeg har gjort utallige gange før.

For nogle år siden var det 150-året for afslutningen af 3-års krigen 1848 – 1850. En krig som ret så kontant berørte Fredericia – Strib området. Ved resterne af Nordenbro – en tidligere anløbsbro – er rejst en mindesten, flankeret af to kanoner. To pyramideformede stabler af sammensvejsede kanonkugler er symbolsk placeret ved siden af kanonerne. Tæt ved menageriet er opsat en bænk, så forbipasserende kan sætte sig og dvæle ved minderne om krigshandlingerne og de faldne og det faktum, at man endnu i vore dage finder kanonkugler i jorden ved sommerhusene.

 Det er Strib Handels –og Håndværkerforening som har skænket stedet dets relikvier. En ædel og åndrig gestus. Blot en skam, at en moderne hængelås skæmmer de gamle flotte kanoner og forstyrrer det indre billede af en historisk begivenhed.