Kaffebordet er dækket fra morgenstunden.
Undenfor daler den første decembersne i tavse totter og lægger sig stille tilrette på kvist og tue. Gennem parkens nøgne træer ses fjordens dybblå vintervand. I sne står urt og busk og sneflokke er undervejs. Der er spor i sneen, i tiden og i sindet. En havfrue gemmer sig i baggårdens cement og tyve høns kagler i erindringen. Tanker strejfer dét som var – dengang da alt endnu var ungt og verden ukompliceret…
Port Carcourt, Nigeria, Middelhavet, Ækvator, Frk. Jensens kogebog ingen hindring. Barndommens tarzantræ danner årringe – 76 er lagt til…
Blikket strejfer en græsk ikon på stuens væg, ser på familiebilleder og på portrætfoto. Dvæler ved hende der blev gået så mange ture sammen med – hånd i hånd og i stille tempo.
Savnet rører på sig. Tiden iler og om lidt er kaffen klar.
Tillykke, hils omkring og ha’ en god dag…