En søndag midt i februar måned – et årstal som står hen i gætværk – rejser en forventningsfuld ung håndværksmand hjemmefra for at sejle over Atlanterhavet og på den anden side søge lykken i Guds eget land, Amerika.
En uges tid efter ankomsten til det forjættede land, sender han et brev til hjemstavnen. Angiveligt til hans læremester. I brevet fortæller han om sine oplevelser på turen og om hans umiddelbare indtryk af ankomsten til Amerika og af storbyen, Chicago.
Brevet er her gengivet i sin fulde og oprindelige form med brevskriverens stavemåde, tegnsætning, linjeskift og valg af afsnitsdeling. For at fremme læseligheden – er der i denne præsentation af brevet – indsat tankestreger mellem meningshelheder.
-00O00-
Gode Hr. Vikkelsøe
Efter givet løfte vil jeg i Dag skrive Dem et par or til for at lade dem vide vorledes jeg har det her i den sore Verden – jeg haver faa et arbeide ved min Proffisjon og har arbeidet i 5 Dage – det er meget stærgere Fodtøj at her bliver lavet som Jemme – jeg faar 15 Kr for at lave et Par Bonner men det samme forhol er her som Hjemme at vi ikke faa saa meget som vi kan bestille fra en Mester- jeg haver tænkt paa at give mig til Landvæsenet da det er det besste her i Amerika – for det første bliver jeg her i Byen – i kan tro at det ikke er Danmark at være i – det er en sjælden dag der gaar hen at der ikke bliver slaaet et menneske i Hjel – i Lørdags da jeg var ude at spasere gik jeg forbi et par som var kommen i klammeri – saa tog den ene af dem en Revolver og skød den anden lige igjennem Haanden men da der kom en Betjent saa var han forsvonden – jeg gaar ikke mere ud om Aftenen føren jeg bliver kjent her – Chicago er en meget stor by men snavset og beskit er her i højeste Grad – Det var om Chicago – nod lit om min Reise her til – Søndagen den 4 Marts Kl 12 sakte jeg mit Fødeland farvel og en Flaske Portvin til avsked – Mandag Midag kom vi til Kristjanja der laa vi i 6 timer og fikk 300 Passesere ombor – saa Sejlede vi der fra og til Kristjansand der var vi omtrænt en Dag – vi var et lille Selskab som havde slaaet os sammen – vi kalte hinanden for Svogere og holt samen paa helle Rejsen – vi var i Land i Kristjansand og gjorde en lille Tor paa de Norskke Fjel – vi Købte os en Tromme der og havde den at more os med om Bor – vi havde flere med som konde Spille paa Hamunika saa vi maglede ikke for Mosik ombor – vi havde Dans vær Dag vi kunde være på Dækket – i kan tro der gemutlighed paa saadan et Skib vor der er saa mange paa og vi er alle lige der – jeg ved ikke selv vor tiden er bleven af Da vi kom til Nyyrk. Et sted paa Dækket blev der danset med sang og et sted blev der svigret og til slotteligen endte det med at Slaas – kom vi ned paa Mellemdæket var de Gifte vor saa var der alletider nogen som kastede op andre Græd nogle sad på Potten og Sked og brækkede sig – dem som ikke har været paa saaden en tur kan ikke tænke sig vad liv og løstighed der er paa saadan en tor. Vores forplegning var Sope Ærder Klipfisk om Morgenen – Kaffe om Aftenen – Te Hvedebrød blev der ver dag delt ud til os – Smør fik vi vær gank vi Spiste – vi konde faa Spise af alle delle.
Søndagen den 14 blev der født et Barn om bor det var en Pige – hon blev Døbt om Mandagen – saa blev vi alle enige om at ville give vær 25 øre til Pulje Da det var den sidste Aften at vi sammen at vi konde fire den lille Piges Daab til Avsked i mellem os.
Fredag og Lørdag da kom vi til Chicago – Lørdag formidag gik ud for at spørge om Arbeide og Det første sted jeg kom ind fik jeg arbeide – saa gik jeg om og spiste til Midag og da jeg havde spist vilde jeg ud at gaa mig en Tor – saa kom Emil og vilde søge efter mig – det første han sakte til mig var om jeg havde naagen Penge ellers konde jeg faa hos ham – han er Mester og har 5 svende – han tog 2 i Arbejde i Gaar.
Jeg haver ikke været Søsy paa hele Toren
Til slotningen en venlig Hilsen til Eder alle fra Erik Pedersen
