Døtre af Skomagermester Hans Jørgen Guhl og Dorthea Cathrine Pedersdatter. Deres første fælles levedygtige børn forstås. En dødfødt dreng var blevet født året før. Faderen havde været gift tidligere. Fire børn var blevet født i det første ægteskabet og heraf evnede kun et barn at leve. Ved den fjerde graviditet døde mor og barn på tragisk vis i barselsseng. Mor og datter blev begravet samtidig under stor opmærksomhed fra byens borgere og der blev ringet med alle klokker.
Efter tidens skik giftede faderen sig igen efter få måneder.
Maren Cathrine blev så forældrenes førte fælles barn. Hun blev født på en torsdag, den 17. januar 1805. Med tidligere dårlige oplevelser om børnefødsler i tankerne – fire døde børn – lod forældrene straks deres nyfødte barn hjemmedøbe – opkaldte hende efter faderens to hustruer Maren og Cathrine – og til dåbs confirmation lod de hende fremstille i kirken den 25. januar.
I kirken stod Hempels kone og Jomfru Killegaard gudmødre og fadderne var Købmand Simon Ploug, Lars Peter Voigt og Gabriel Boemand.
Om barselsgildet i hjemmet ved vi intet, men tidens tradition var, at de personer som var indbudt til at deltage i dåben også blev budt til efterfølgende gilde med spisning og drikkelse og dåbsgaver og prestige. Det sidste mest for forældrene i kraft af dåbsdeltagernes individuelle positioner i byen.
Moderen blev introduceret kort efter dåben og Hans Bruuns kone fulgte hende.
Søskendeflokken voksede og de efterfølgende 12 år var den oppe på syv børn. En dreng født i 1810, opkaldt efter farfaderen Jørgen Daniel Guhl, døde i 1817 af en børnesygdom, blot 7 år gammel. Fem af sine børn havde Hans Jørgen Guhl da lagt i graven.
Fem piger, Hansine, Maren Cathrine, Karen, Anna Marie og Petrine levede og blev voksne. En enkelt dreng, Herman August, levede også til langt op i årene og naturligt nok, blev han bestemt til at overtage faderens skomagerforretning når tid kom.
Maren Cathrines barndomshjem – skomagerforretningen – lå i Sundstræde 86 – en forlængelse af Grønnegaden og centralt beliggende i forhold til indre by, alfar vej, kyst og tidens åbne sundareal. Gennem opvæksten gik børnene til hånde derhjemme og efter konfirmation kom de ud at tjene og med fem piger i huset, kunne der udrettes en del husligt både ved spinderokken, strikketøjet og ved knipling, hækling og broderi. Maren Cathrine har tjenestepladser i byen, men rejste også ud til arbejdsopgaver på godser og herregårde.
I 1850 ser vi hende optegnet i en folketælling for Assens købstad hvor hun er husholderske for en 61 årig ugift købmand ved navn Ignaz Florien Horn der havde til huse Østergade 59 i Assens by. Han var kommet til Assens fra Toplitz i Bøhmen men var født i Schönav, Bøhmen. Der har givetvis lydt både fremmed sprog og tale i hjemmet og være set snert af fremmed kultur. Ignaz Florien dør 63 år gammel den 11. marts 1852 og Maren Cathrine rejser derefter hjem til Faaborg.
Samme år dør Maren Cathrines yngre søster, Anna Marie, af sygdom, blot 45 år gammel, ugift og efterladende sig en datter som bor hos familien. Datteren havde Anne Marie fået med en skomagersvend som var ansat i moderens skomagerforretning. I skiftetbogsnotatet læser vi, at Anne Marie ved sin død efterlader sig intet at arve.
Om Anne Marie ved vi, at hun tjente forskellige steder i by og på land, hvor hun var beskæftiget med huslige sysler. I flere perioder var hun hjemme hos moderen og hjalp til dér.
Anna Marie var lillesøster til Maren Cathrine og Karen Guhl. Hun blev født i april måned 1808 og blev konfirmeret i 1822 i Faaborg kirke. Som de øvrige af hendes søskende kom hun efter konfirmationen ud at tjene. Ved at følge folketællinger, kender vi blot få af hendes tjenestepladser. I perioden 1801 – 1831 blev der ikke gennemført folketællinger herhjemme på grund af ufreden i verden. Ved folketællingen 1840 for Hundstrup på Fyn, ses Anna Marie som 32-årig tjenende på Flintholm Hovedgård. Anna Maries sygdomsforløb eller type af sygdom kender vi ikke noget til og som nævnt, dør hun blot 45 år gammel.
I 1854 gennemføres der en folketælling for Faaborg by og Anne Cathrine ses ved denne tælling boende sammen med søsteren Petrine. Yderligere seks år senere – ved en folketælling i 1860 – er hun optegnet som boende sammen med sin 88-årige mor og broderen Herman August i et hus i Sct. Hansgade nr. 5 og vi læser, at det er Maren Cathrine som ejer huset.
Efter faderens død i 1833 hjælper Maren Cathrine til derhjemme. Broderen Herman August har i mellemtiden udstået sin læretid som skomager. Han tager borgerbrev ti år efter faderens død – skomagerforretningen var indtil da drevet af moderen – og Herman August bliver skomagermester med ansvar for forretningens drift. På den tid slår Herman August sig på bestallingen spækhøker og begyndte at handle med fedevarer og til den forretning hjalp Maren Cathrine til.
Sine sidste år bor Maren Cathrine i “Stiftelsen af 2. Januar” i Kirkestræde. Hun dør onsdag den 20. februar 1884 og begraves seks dage senere på kirkegården ved kirken. Et for tiden almindeligt og ordinært liv havde hun levet. Hun havde været ordentlig og redelig i sin gøren og laden og ikke på nogen måde udfordret materiel overflod eller gældende love og regler. Hun forblev ugift og i skiftet efter hendes læser man, at hun ikke efterlod sig ikke noget nævneværdigt.
