Slagtemåned

November måned blev i ældre tid kaldet “slagtemåned”. Dengang før køleskabe og frysehuses tid og før et mildere klima “tog vejret” fra folk, dengang var november måned så kold, at man trygt kunne slagte og nedsalte julesulet uden risiko for, at kødet skulle blive fordærvet, inden det blev spist.

Man hjemmeslagtede, syltede, saltede, røg og henkogte og opbevarede spiseligt til senere brug. Nu om dage, er der langt imellem husstande som hjemmeslagter, salter, røger og henkoger og det hører lidt til sjældenheder, at der lægges hele og halve grise i fryseboksen, med mindre kødet er forberedt af slagteren “henne på hjørnet”.

Somme slagtere har nu om dage indrettet deres geschefter som livsstilsforretninger og skilter i udstillingsvinduer med medaljer, titler og vundne konkurrencer for diverse pølse- skinke- og patéfremstillinger og produktudviklinger, altsammen til fremme af fagets formåen og til kunders krav om fødevarers kvalitet og sundhed.

Med tanke på november måned og ældre tiders “slagtemåned”, så har hver eneste dag i året et helgennavn, således også novembers dage. Med 365 dage i året og et endnu større antal helgener, er der ikke dage nok til, at hver helgen kan få en dag for sig selv. Den 1. november er så afsat som “Alle helgens dag”.
I november blev vinterhalvårets komme markeret og bønderne holdt skiftedag for deres tyende. Denne måned blev det i landsbyen besluttet hvem, som skulle huse bytyren i vinterperioden og der blev holdt helgengilder, der blev hjemmeslagtet, syltet, saltet, henkogt og røget.
Ved en helligdagsreform i 1770 blev 1. november  som helligdag afskaffet.

Den 2. november – “Alle sjæles dag” – blev indstiftet som mindedag for “almindelige hedengangne” og der afholdes i katolske lande messe for de sjæle som befinder sig i skærsilden. Her i landet blev helgendyrkelsen afskaffet ved reformationen i 1536, men nogle af de gamle helgendage betragtes dog fortsat her i vort protestantiske Danmark som mindedage.
(om dét kan man læse i “Vore gamle kalenderdage” / Ruth Gunnarsen).