Kartoteksboksen

I skrivende stund, er det 17 år siden jeg hos en boghandler i Middelfart købte denne lille kartoteksboks. Tog skillebladene ud og usorteret anbragte de gamle foto, som jeg havde overtaget som en kulturel arv fra mit barndomshjem og fra opvæksten derhjemme på parnasset med de 58m² beboelse og 456m² baghave og med kort afstand til park, hav og strand, sejlads på fjorden og ikke mindst bademuligheder. Som børn i tid og af tid spillede vi på hele registerets legemuligheder, nogle mere farlige og udsatte end andre. Vi indhøstede oplevelser og erfaringer i vores leg og virke og vi fik skrabede knæ, revne og forslåede lemmer, blå mærker og bulne fingre. Vi brugte plaster, gaze og brintoverilte og fik ind imellem syet et par sting eller tre ved doktorens hjemmebesøg.

Bræddehytten 1952

Ikke mange af fotoene er jeg selv med på, da mine forældres fotoopmærksomhed  dengang ikke var så kontinuerlig, men vekslede meget i intensitet fra tid til anden. Specielt efterkrigstiden var der så meget andet, at bruge penge på, end udgifter til  fremkaldelse af foto.

Fotoene er for de fleste vedkommende fra en tid hvor verden var i “sort/hvid” og hvor der blev fotograferet med Box- og folde-ud-camera og hvor man anvendte filmruller. Siden kom farver til og sågar apparater som fremkaldte billederne på stedet og siden igen, de digitale fotoapparater. De fleste foto er taget helt spontant og fastholder ikke nødvendigvis specielle familiemæssige begivenheder, men er øjebliksbilleder af verden som den så ud i både voksen- og barnehøjde. Kort sagt foto som aldrig fik plads i familiealbummene af den simple grund, at de aldrig blev “klistret” ind.