Stranden rundt

En vandring langs stranden – her på parnasset – er ikke blot forbundet med stille fodspor i den knasende strandbred, lyden af bølgers rytmiske skvulp mod land, vintres knagende isskruninger, efterårsstorme og nordenvindes sus og  gnavende bid i forstrand og forflytning af store mængder sand ved høfder og stensætninger eller lyden af skrænters fald i havet, uvelkomne geologiske landsænkninger – eller for den sags skyld blot eftertænksomme syn og dufte af strandengs fauna og flora.

En vandring langs stranden her ved Strib er også  et møde med havets fugle, med sæler og med  marsvin, med dufte og vind og vejrs påvirkninger ligesom det er et strejftog i en fortættet atmosfære af drabelig og spændende historie, af krig, ufred og ikke mindst af drøm om byplanlægning og udøvelse af forfinet kunst og kultur og målrettede tanker om, at her skulle “de som havde midlerne” bygge, bosætte og slå rod. Huse fik sigende navne og der blev bygget “højt”, gader og veje blev opkaldt efter berømtheder og honoratiores og udstykninger tog fart og retning. Man solgte i kvadratalen. Nogle holdt vejret, andre mistede pusten. Et medlem af Rigsdagen foreslog jernbane og færgeoverfart ført til Strib som overfartsted mellem landsdelene Fyn og Jylland og lur mig, det ændrede på mangt og meget.

Mine vandringer langs stranden  havde som indslag ofte et kort hvil på bænken ved Nordenbro  blandt stedets ældre og livs erfarne som dagligt mødtes ved stranden for at endevendte hver deres indfaldsvinkler til en svunden tid og at bidrage til en fælles forståelse af livets store spørgsmål. Modne mænd og kvinder sad på denne bænk og jeg husker navne og livs fortællinger som gjorde store indtryk. Bænken havde plads til fire personer. En supplerende bænk blev sat op i et lidt lavere niveau, idet terrænet skrånede. Det “fungerede” ikke og den sidste bænk blev fjernet igen.

Strib Fyr fik i året 1900 sin blivende plads på matriklen “Tjærepletten 22” yderst på Strib Odde.  Dér har det så gennem tiden udstået vejr og vind, kulde, sne, isvintre og højt vand og på uophørlig vis lyst med sine fyrvinkler og ledt den nord og syd-gående trafik, såvel som de færger, der sejlede mellem Strib og Fredericia, sikkert gennem Bælt, tåge og dis.
Et stålfyr, placeret lidt længere henne ad kysten mod øst, havde  siden 1883 tjent som ledefyr for skibstrafikken  ved ind -og udsejlingen til Bæltet, men var blevet afløst af det nuværende fyr.

Livet gik på den tid sin travle gang med færgeoverfart og transport af jernbanevogne, rejsende med deres bagage og gods. i året 1901 fik Stationsforstander Sander, Striboverfarten, et guldur med guldkæde af den russiske kejserinde som tak for den omhu stationsforstanderen til stadighed udviste over for kejserinden, når hun passerede Strib. Samme år blev den nybyggede hjuldampfærge “Strib”, bygget til at overføre hele fem jernbanevogne ad gangen, sat ind.
På finansloven, blev der dét år yderligere afsat 40.000 kroner til overdækning af færgelejerne i Strib. Nu er kun perronpillerne tilbage og de står på Esbjerg Station.