Hver tredie uge lægger vi hus til Torsdagsklubben. Så spilles der Whist.
Nogle er garvede i gårde. Ander er nybegyndere. Men alle nærer en udtalt fashination for kortspillet.
Der føres regnskab – skrives op og noteres ned. Udspil drøftes, måles, vejes og vurderes. Ind imellem går snakken lystigt og højlydt og på andre tidspunkter er stilheden tyk og påtrængende.
Der holdes halvleg – fourageres og drikkes kaffe – og så byttes pladser.
Jeg har selv aldrig været den store kortspiller, så jeg holder “friaften”.