Ukendt

Det hændte – ikke ofte – men det hændte dog trods alt engang imellem, at Karen talte om sin ukendte far. Hun vidste forsvindende lidt om ham – vel ikke meget mere end ingenting. Hvordan hun gennem årene havde det med den omstændighed, holdt hun for sig selv. Karen var et loyalt menneske. Hun var hjertensglad for den stedfar hun fik – og han var sand for dyden også et elskeligt væsen.

Karen døde i 1998 efter et langt, rigt og redeligt liv med sig selv, sin familie og sine omgivelser. Om Karens engagement, flid, forstandighed og livsglæde kunne der skrives bøger. Og det skulle såmænd ikke undre om hun kommer til at figurere i flere end den ene, som hun indtil nu er en del af.

Men –  så var det, at Karens børn tænkte nogle tanker om den far deres mor aldrig kom til at kende – om den morfar som de selv egentlig aldrig havde savnet, men som dog måtte have været et sted der ude…

… Hans navn var Sofus Marius Larsen. Han blev født den sidste dag i november måned 1897 som den tredie i en søskendeflok på seks børn. Blev udlært tømrer. Mistede sin far i 1917. Moderen flyttede 1919 med børnene til Gærup i Brahetrolleborg Sogn. 1920 – samme år som Karen blev født – blev Sofus Marius Larsen – uden konkurrence –  retsligt pålagt paterniteten og samme år flyttede han så til Gærup hvor han havde købt et hus.

Karens mor, Margrethe Jensen, giftede sig i december måned 1920 i Vissenbjerg Kirke med Jens Peter Jacobsen med hvem hun fik tre børn.

Sofus Marius Larsen giftede sig i oktober 1921 i Gestelev Kirke med Kristine Nikoline og sammen fik de efterfølgende fem børn. Alle deres børn blev født i Gærup, gik i skole dér og alle blev de  konfirmerede i Brahetrolleborg Kirke.

Karen er nu et sted hvor hun ved dét vi andre ikke ved. Tilbage er Karens seks børn – livserfarne og veletablerede voksne – som nu ved, hvad deres mor  ikke vidste.
Med til historien hører, at det viser sig, at Karen vidste mere end hun umiddelbart gav udtryk for ligesom det også har vist sig, at somme i familien også vidste ganske god besked. Slige sager talte man så ikke om den gang.
Karen arbejdede hjemme på gården meget med fjerkræ og hun handlede en del levende kyllinger, ællinger og gæslinger til opdræt. Ved sådanne handeler var jeg ved flere lejligheder chauffør for hende. Det hændte at hun handlede et sted, hvor det lå i luften, at der her var “lidt mere mellem himmel og jord” som ikke blev nævnt men antydet med blikke og gode handeler.