…I skoleferien 1956 tog én af mine klassekammerater til Tyskland, Holland og Belgien sammen med sine forældre. Turen blev tilbagelagt i forældrenes nyerhvervede bil – en to-dørs, mintgrøn Ford Anglia af nyeste model med en frontliggende 1000 kubikcentimeters Popular motor med “et halvt hundrede heste” som ydede en topfart på lige godt og vel 100 kilometer i timen. En lang opretstående dinglende gearstang var placeret i bunden af bilen og agerede direkte kontakt til og kontrol over tre fremadgående og ét bagud gående gear. Klassekammeraten og forældrene nød godt af fire begrænsede siddepladser og en lidt for snæver plads til benene og velsagtens et par hundrede liters bagagerum.
Fuldt tanket rummede bæstet 30 liter brændstof og præsterede en accelaration fra 0 – 60 kilometer i timen på 29,4 sekunder og det var slet ikke så ringe endda.
Dengang tog man som bilende telttursferierende afsted med tomandsteltet, primusapparatet, en stegepande og en to tre kasseroller – og hvis man var lidt mere avanceret i sit udstyr havde man firemandstelt – og en stor del af den øvrige bagage godt pakket sammen på tagbagagebæreren – omviklet med en vind- og vandtæt “sejldug”. Overnatningerne på turen foregik på udvalgte lejrpladser.
Ordet Camping var endnu ikke almindeligt brugt herhjemme, så turisterne – hvadenten de var cyklende eller motoriserede – overnattede på dertil indrettede lejrpladser med lokum, pissoir og bad med cementgulv runden om. Det var dengang luxus’en bestod i, at man hos lejrchefen, formedels 25 øre, købte en favnfuld byghalm til at fodre sit sengeleje med. Halmen disponerede man så over i den tid man opholdt sig på pladsen. Om nødvendigt – og hvis behovet opstod – kunne man supplere. Når man rejste fra pladsen, efterlod man blot halmen på stedet. Så kom lejrchefen med riven og en lærredsdug og samlede efterladenskaberne sammen.
Min klassekammerat, som hed Gunnar, nød megen opmærksomhed blandt de øvrige i klassen i 6.b på grund af den ferietur til Tyskland, Holland og Belgien. Vi var nogle i klassen som med et kildrende historisk gys erindrede hin meddelelse i radioen i 1945 … Montgommery meddeler…Tyskland, Holland og Belgien…har overgivet sig.
Nu skrev vi så 1956. Det var dengang forholdsvis nyt for menigmand med ferieophold uden for hjemmet. Det var dengang også forholdsvist nyt for menigmand at rejse på ferie til udlandet og det var dengang ligeledes forholdsvist nyt for menigmand at rejse på teltferie og det var dengang ikke mindst forholdsvis nyt, at den almindelige arbejderbefolkning købte bil.
Det var dengang der var så meget, der var forholdsvist nyt.
Om det også var forholdsvist nyt dengang, at skoleelever blev tilbudt en årlig frirejse med DSB inden for landets grænser, husker jeg ikke, men jeg husker med al tydelighed at min ferierejse med DSB det år gik til Låsby ved Århus og det syntes jeg var vildt spændende.
Husker også hvordan vi – efter ferien – i klassen refererede vore ferieoplevelser for hverandre…
Nu er godt og vel et halvt hundrede år i mellemtiden forløbet. Sidder netop nu og følger et cykelhold på dets færd til Byernes By, Paris. Der cykles i gennemsnit halvandenhundrede kilometer om dagen på topmoderne totaltrimmede cykler af absolut bedste kvalitet. Grænser overskrides og passeres. Der spises og overnattes på udsøgte hoteller – alt er tilrettelagt, klappet og klaret med omhu og omtanke – ingen halm i sengelejet.
Min gode ven Peder sendte en mail – han følger også med.
:
Tekster med relateret indhold
Powered by Contextual Related Posts
