Tid nok

Kendte ham ikke. Alligevel faldt vi i en timelang snak  om dette og hint på strandbredden ved Nordenbro. Vi gav os god tid – Hans tre drenge fiskede side om side fra strandkanten mens de ind imellem løb rundt og legede og slog smut.

“Jeg tror på det evige liv”, sagde han. “Så jeg har i grunden slet ikke så travlt med at nå en hel masse inden jeg dør – der er jo tid nok!”.

“Hvad med dig, ska’ du op eller ned?”, ville han vide. Jeg viste med fingeren i retning af, hvor man ikke maler Fanden på Væggen.

Så sagde vi tak for sludderen og gik hver til sit.