Jacob Gårdskarl havde den dag haft ærinde i Sandegyde – et godt stykke ude vest for bygrænsen hvor vejen drejer mod sydvest. Han havde gennemført sit forehavende lidt hurtigere end forventet og vendte derfor straks næsen hjemad. På tilbagevejen passerede han gennem byporten i østlig retning ind mod Vestergade.
Just efter porten satte han sit køretøj fra sig ved kantstenen ud for købmandens bolig, hvor der gennem tiderne havde været så mange prominente personer på besøg. Så sig om til begge sider. Ikke mange var på gaden endskønt det var op midt på formiddagen.
Jacob kastede et undersøgende blik op på det lille kvistvindue som øverst oppe vendte ud mod gaden og som gav fri udsigt ud over fjorden. Stilfærdigt gik han op ad trappens slidte granitsten. Satte træskoene ved hoveddøren og luskede på strømpefødder op til Kirstine.
Det var hverdag og Jacob sneg sig til en ledig stund, da han tog sig tid til et besøg hos Kirstine.
Der var amoriner i luften i den lille middelalderby denne formiddag i 1927.
Jacob Gårdskarl havde den dag haft ærinde i Sandegyde – et godt stykke ude vest for bygrænsen hvor vejen drejer mod sydvest. Han havde gennemført sit forehavende lidt hurtigere end forventet og vendte derfor straks næsen hjemad. På tilbagevejen passerede han gennem byporten i østlig retning ind mod Vestergade.
