Carl Johannes

Carl Johannes kendte jeg godt og vel en tredive års tid. Ikke sådan personligt men gennem min far og via den omstændighed, at han – Carl Johannes – med mellemrum kom i mit barndomshjem.

 Carl Johannes og min far var næsten jævnaldrende. Blot to et halvt år var der mellem dem. De havde været ungdomsvenner, havde slået deres fælles folder i det selvsamme landsogn hvor de begge var født, døbt og konfirmeret. De var så begge blevet voksne inden de så sig om. Min far havde stiftet familie. Carl Johannes var fortsat ungkarl, men giftede sig dog i halvtredsårsalderen. Men forinden var det, at Carl Johannes besøgte min far, når lejlighed bød sig og når han havde ærinde i byen.

 I bedste ungdommelige vovemod havde Carl Johannes og min far taget livtag med puberteten og ungdomstiden derhjemme i sognet hvor de havde deres arnested. Når nu de så i deres voksne år mødtes, var der mange fælles minder og talrige eskapader fra ungdomstiden som skulle luftes, endevendes og grines af. At de sammen havde været nogle spasmagere, blev ikke overladt til tilhørernes fantasier eller gætterier. Det skulle de nok selv sørge for.

 Men, som sagt, Carl Johannes’ borgerlige navn kendte jeg dengang intet til, af den simple grund, at både min far og min mor og andre i omgangskredsen tiltalte Carl Johannes med indtil flere forskellige kaldenavne eller øgenavne om man vil. Når der blev talt med alvorlige miner og spøgeriet var lagt til siden, så blev der sagt efternavn – Sørensen forstås.

 Carl Johannes Sørensen var en årgang 1912. Født 12 år efter forældrenes giftemål.

 Da Carl Johannes nåede konfirmationsalderen fik han tjenesteplads ved landbruget med lange arbejdstider og tidsbestemte opgaver og det var ikke just lige hans foretrukne. Han valgte derfor at blive løsarbejder og gav sig sideløbende i lag med noget produkthandel og det var lige netop hvad vi derhjemme forbandt ham med – produkthandler i mangfoldige afskygninger, eller grossist i gammelt jern og reservedele af snart sagt enhver art.

 I sin søgen efter gamle ting var Carl Johannes en hyppig gæst på omegnens lossepladser og bøndergårdenes skrotbunker. En del skrot høstede han derved gratis og en del handlede han sig til for favorable priser.

 Carl Johannes Sørensen blev så vidt jeg ved næsten alle dage kaldt Grossi – måske afledt af hans ”grossistvirksomhed”. Jeg hørte dog også, at min far kaldte ham Lossog. Den betegnelse kom ud af Carl Johannes mange besøg på omegnens lossepladser. Min far tiltalte tilmed Carl Johannes med navnet Ugla. Hvor det kom fra, ved jeg ikke.

 Carl Johannes fandt sin udkårne da han var henved 50 år. Et par år senere giftede han sig. Han opnåede at holde kobberbryllup sammen med hustruen, men døde allerede 1978.

 Men som nævnt, så kendte jeg, i mere end 30 år, ikke hans rigtige navn – kun hans kaldenavn.