I Fra tiden i Strib

Hækken grønnes og græsset gror

Passer med en vis omhu havens største plante – græsset –  nu da jeg har reduceret bede og køkkenhave til et minimum. I denne vækstsæson har jeg endnu ikke brugt græsopsamler på plæneklipperen. Bliver der for meget afklip, så river jeg græsplænen efter den er slået, dog ikke hver gang – der skal jo også være lidt til ormene som så ihærdigt og vedvarende bidrager med deres.

450 kvadratmeter græsklipperforfølgelsesløb en gang om ugen gi’r  motion. Maskineriet – en Briggs & Stratton – realiseret  i en Ginge Classic 451 – drives ganske vist frem ved egen hjælp men jeg må da lige sige den halve hestekraft min græsracer besidder af trækkraft, kræver sin mands fulde skridtlængde.

En dag for nogle år siden klippede jeg hæk, præcis som jeg tidligere gennem årene har gjort. Så kom skraldemanden forbi med nogle tomme sække under armen. Han stopper op og siger: “Det var dæleme smart, det der” ! Lidt desorienteret spørger jeg ham: “Hvad var smart”? – “Ja, dét du gør med watterpasset”.
Nå ja, det syns jeg så også selv. Om jeg har set ideen et sted engang eller jeg selv har fundet ud af den, har jeg egentlig aldrig tænkt over. Jeg vil bare have min hæk så lige som muligt både i toppen og på siderne.

 

Andre tekster