Bystævne

Her på halvøen hvor jeg bor, har der aldrig været et “Bystævne” sådan som man kender det fra de gamle bondesamfund. Derfor havde man ikke den tradition, at bønderne mødtes og sad på sten i en rundkreds og i fællesskab drøftede og afgjorde landsbyens drift eller bysamfundets håndtering. Man mødtes ikke på tinge, som det skete  andre steder. Velsagtens på grund af at bosættelsen tog sin begyndelse helt anderledes end man ellers kender til bosættelser. Her har vi – siden mennesker bosatte sig på stedet – haft fiskere, tjæreplet og ålegårde. Vi har haft overfartsted med færgedrift, færgemænd og færgegård og vi har sporadiske rester efter bastioner og fæstnings- og såkaldt slotsanlæg. Stedet har været ryttergods og de udbredte vådområder kunne give grobund for vandmøllers drift. Men med “Bystævne” står det lidt hen i det uvisse.

For henved et kvart århundrede siden var vi nogle stykker som drøftede den mulighed, at sæt der nu alligevel her på stedet har været en form for “Bystævne” som man nu om dage slet ikke historisk kender til. Sæt nu, at man alligevel mødtes for at drøfte hvordan tingene skulle foregå.

Så var det, at ideen om at etablere et “Bystævne” tog form og da tanke  kom til handling, fik vi hjælp af de omkringboende. Nu er det så henved et kvart århundrede siden bystævnestenene – som ses på billedet – blev lagt ud på vor lokale grundejerforenings areal  for at markere den gamle tradition, der engang var i landsbysamfundene runden om og måske også her på stedet.

Arealet hvor stenene blev lagt er et overdrev som i tid blot har været brugt for dyrenes afgræsning på grund af stedets ufrugtbare jordbund. Stævnetræer – rødbøg og eg – har været plantet. Ingen har dog endnu fundet rodfæste i den sandede jord som består af hævet havbund.

Det er kommet på tale, at stævnetræet i gammel tid mestendels var et lindetræ. Det er så nu under overvejelse om ikke lindetræet bliver det næste træ som plantes på “Bystævnet”.

I mellemtiden afgræsser dyrene symbolsk stedet hvor bystævnestenene ligger – Præcis  som de blev lagt engang i sidste fjerdedel af forrige århundrede.

Til fryd for nogle og til eftertænksom undren for andre.