Ernie from Durham

… I meet “Ernie from Durham” weeks ago in a small village called Pafos by the seaside in the northern part of the island Cyprus. That day was an Wednesday october the 3 and it has been a verry sunny and hot day.
We enjoed each other in a bar at the poolside behind a hotel in the small village. Ernie was sitting next to me at my left side drinking a beer. He was smiling and talking and telling stories from his life. I listened the best I ever learn – and it isnt much. I was smiling and talking too. Sometimes Ernie was listening to me. Sometimes I was listening to Ernie. Sometime we just talked vithout listening to each other or anyone else
But believe me – We have had a good grill-party-time that evening by the poolside at Pafos. Ernie told me, that he merried his girlfriend, Joan, in 1962, october 6. He told me something about an accident in which he hurts his leg and he told me lots about truckdriving and his own truck.
Ernie from Durham was an elderly truckdriver born in the year of 1938 and now 74 years later, he was still going strong. Ernie and his vife likes Rock’n Roll – Dancing Rock’n Roll – not Jive – but Rock’n Roll, which they showed us.

Ernie never told me, but I gues his real name var Ernest Rennison from Durham near Newcastlle in UK.

Ernie and Joan Rennison celebrated their 50 years wedding anniversary together with their daughter and her boyfriend in saturday october 6.

I promished Ernie to write a few words on my blog- Now it is done.

Congratulations Joan and Ernie ! Best wishes !

For nogle uger siden mødte jeg Ernie fra Durham. Vi var begge på ferie på Cypern i en by ved navn Pafos – iøvrigt stedet hvor den danske konge Erik Ejegod pludselig og uventet endte sine dage på en pilgrimsfærd til Det Hellige land. Pafos var dengang at betragte som øens hovedstad og var et centralt sted for pilgrimme på deres livs rejse.
En onsdag midt i ferien havde hotellet arrangeret grillfest ved poolen og ved et tilfælde kom jeg så til at sidde ved siden af Ernie. Han var sammen med sin hustru, Joan og deres datter og svigersøn.
Ernie var gået på pension for tre år siden. Han havde været vognmand og havde haft lastbiler i næsten hele sit liv. Et frontalt trafikuheld hvor Ernie fik svære kvæstelser i benene, var tæt på at sætte ham ud af spillet. Ernie overvandt dog skaderne med mén som ikke var til hinder for, at han fortsat kunne køre sine lastbiler. Men nu var han altså gået på pension og var indstillet på at nyde sit otium sammen med hustruen, omend han velsagtens hellere fortsat ville være i fuld sving.
Ernie havde mange gode oplevelser at fortælle om og han manglede ikke ord til at bringe oplevelserne videre for de som lagde øre til. I lokalsamfundet derhjemme havde han været meget engageret og han var selvsagt en kendt og værdsat person i sin hjemby og rundt om.
Ernie fortalte at han og hustruen havde gået til dans i 23 år og begge havde de foretrukket at danse Rock’n Roll – ikke Jive – understregede Ernie, men Rock’n Roll og bedst som han fortalte greb han hustruen i hånden og førte hende til dansegulve hvor de tog sig en forrygende dans som vi kender den fra vore unge dage.
Ernie var en glad og livlig person, åben opmærksom og engageret og så var han synlig stolt over, at datteren havde erhvervet stort kørekort.
Ferien på Cypern havde Ernie og hustruen planlagt til det tidspunkt, hvor de kunne fejre dagen for deres guldbryllup. De var begge ikke så begejstrede for al den virak og opmærksomhed en sådan begivenhed medførte, derfor havde de inviteret deres to børn med familier med på ferie til Cypern. Sønnen og hans familie var forhindret. Så var Ernie, hustruen, datteren og svigersønnen taget afsted.
Ernie var lidt af et livsstykke, munter, glad, ukompliceret og godt tilfreds med som hans tilværelse havde tilskikket sig. Han levede og åndede for sin hustru, børnene, deres familer og alle hans interesser. Ernie var medlem af en loge og når talen fald på dén, blev han lidt hemmelighedsfuld. Jeg kender så selv lidt til loger, uden at være medlem og når jeg fortalte Ernie om hvad jeg mente var hans loges inderste ærinde, så smilede han og nikkede.
Vi skiltes ud på aftenen og sidenhen så jeg blot Ernie og hustruen en enkelt gang hvor vi hilste på hverandre i forbifarten.