Samling 1947

Stående bageste række fra venstre:
Mette Marie 1896 Lærerinde, Mette M`s bror gdr., Katrine 1898 Betzyslyst (Faster Hannes datter), Mette M´s bror gdr., Mette M´s bror gdr., Ernst Vigelsø 1912 Renseriejer gdr., Severin 1895, Poul Hansen 1907 1. rektor på Vestfyns Gymnasium.
Siddende forreste række fra venstre: Kirsten Madsen 1898 Renseriejer( faster), Kirsten g. Anderskov 1897( Mette M´s søster), Kirsten 1900 sygeplejerske (Severins søster), Margrethe Christoffersen 1914 gdr. (søster til Poul Hansen) overtog Øxnebjerggård.

Fætre og kusiner med relationer til den  fædrende og mødrende gård, Øxnebjerggård på Horne Lillemark, i Horne,  var  forsamlede på gården i året 1947. Forud havde der på grund af den sidste verdenskrig ikke været familiesamlinger på gården i henved 7 år. Nu havde man så taget initiativer til at skulle ses. Fætre og kusiner blev sat stævne til at deltage med ledsagere.
Som barnebarn af Øxnebjerggård og søn af Møller på Østermøllen, Niels Andreas Hansen, var vores far naturligt nok inviteret med til samlingen. Han fandt dog en undskyldning for ikke at deltage og til den, har der været flere efterfølgende forklaringer på. En gik ud på, at han ikke syntes, at de havde fint tøj at tage på. En anden gik ud på, at han ikke brød sig om at være i forsamlinger. Ihvertfald blev der derhjemme talt om

Alfred Vigelsø

lige netop den fætter-kusine samling og den tanke, at Alfred som “fattig” murersvend, med genetiske aktier i 10 børn ikke fandt podieplads blandt sine succesfulde fætre og kusiner, trods grundig forberedelse med uddannelse og efteruddannelse på Ollerup Håndværkerskole sammen med flere af byens senere håndværkermestre. Alfred yndede ikke bøvlet som selvstændig med de lange naturbestemte perioder med arbejdsløshed inden for sit fag. Tanker om at etablere sig som selvstændig, gik han med, men valgte, under grundige overvejelser, muligheden fra og forblev erhvervsaktiv som murersvend.

Øxnebjerggård har været i slægtens eje i en fire fem generationer. Den blev tilgiftet slægten og siden købt til privat ejendom og har været det siden.
Som sagt, blev der derhjemme talt meget om slægt, slægtsslab, gårdfolk og gårdes ejerskab, om øgenavne og skæve eksistenser og mange en finurlig historie har lydt i de små stuer derhjemme kun afbrudt af det gamle stueurs timeslag.
Alfreds bror Max, som også hører til kredsen af fætre,  var smed og maskinarbejder. Han foretog en dannelsesrejse til Argentina. Overværede der en mand blive skudt og gravet ned på stedet. Arbejdede på værft i Hamburg og boede hos en paraplymager.  Senere havde han job på Odense Værft. Døde 1929 på sygehuset i Odense af blindtarmsbetændelse, blot 29 år gammel. Foto 1927 og 1906. 

Max Møller Hansen

Derhjemme blev der mangen en mørk vinteraften fortalt om de gamle i horneslægten og om den gamle oldefar, der modtog erindringsmedaljen for deltagelse i forsvaret af landet i Den Anden Slesvigske Krig, uden at være nået længere end til kasernen i Odense med lidt indledende ekscersits. Han købte en gartner fra Faaborg til at stille for sig til militærtjeneste og evt. krigstjeneste formedels et kontant pengebeløb på 600 rigsdalere og nogle naturalier ved siden af, hvis det skulle blive aktuelt med krigshandlinger og evt. død. Oldefaderen ansøgte og fik tildelt erindringsmedaljen mange år senere og samme år døde gartneren i Faaborg af en blindtarmsbetændelse.