Symboler i cementen

Sommeren 1948 mejslede mine to ældre brødrene, Ejnar og Niels, nogle symboler i baggårdens cement – lige ud for og under vinduet til det lille soveværelse, hvor der år senere blev lavet badeværelse. Den sommer havde de fundet nogle “store søm” som vel nærmest var nogle nagelspir og fluks vidste drengene, hvad de ville bruge “sømmene” til.
Forsynet med “Hammer og mejsel” – en murerhammer og en skomagerhammer forstås – startede de et projekt med at hugge symboler i cementen i hjørnet af baggården, lige der hvor vores fars båd – en Svendborg Skydepram med en halvanden hestes bezinmotor havde sin liggeplads, når den var på land til kølhaling.

Ejnar (Bernardi) og Niels (Issi)var blot nogle halvstore drenge. Jeg tror næppe, at de dengang gik så meget op i de voksnes filosofiske dyder, som der skulle være syv af – de fire klassiske for: klogskab, retfærdighed, tapperhed og mådehold og de tre kristne dyder for: tro, håb og kærlighed. Tilsammen syv dyder som indgår i den filosofiske tolkning af menneskets selvforståelse.
Symbolerne drengene valgte at udhugge på frihånd i cementen var “en havfrue og Tro, Håb og kærlighed”.
Og lur mig både de voksne og vi andre beundrede processen undervejs. Tro, Håb og Kærlighed er som nævnt tre dyder i den kristne filosofi og er nok så meningsfulde. Havfruen er måske lidt mere profan med dens lokkende adfærd overfor sømanden på hans færd og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på “Sirenernes” sang, når de sad på en klippeblok for at lokke sømanden til at sejle grundstødning på farefulde steder på de tyske floder.
Ellis og jeg stod engang ved Lorelei ved Rhinens foldbred og fik  fortalt spændende historier om sirenesang på lige netop dette sted og har siden tænkt, at sligt måtte enhver sømand kende til omend det nok har været modereret i den historiske fortælling afhængig af geografisk sted.
Ejnar (Bernardi) sejlede som voksen verden rundt og besøgte kontinenter og verdensdele og  krydsede både polarcirklen og ækvator en håndfuld gange. Blev døbt ved ækvator og fik diplom og dåbsattest udstedt af Kong Neptun.
Som han flere gange som voksen udtrykte det: “Ingen havde troet, da jeg rendte rundt og legede ovre på Klinten, at jeg som voksen skulle komme verden rundt flere gange og at jeg skulle komme til at bo her på Svendborgvej” i nr. 17.
Nu er gårdspladsen derhjemme ændret og lavet om og hvis cementen i hjørnet ind mod hvor Marie og Hans Madsen boede eksisterer endnu, så kan der ses en havfrue og tegnene for tro, håb og kærlighed mejslet i cementen.