Mandslejr

På Bakkelundgård, der var Sølleteds slægtsgård, erhvervet til eje i 1890 af den 26 årige Hans Moritz Hansen som i 1905 tog navnet Søllested, blev der i 1947 afviklet en Indre Missions Mandslejr en fredag, lørdag og søndag, med deltagelse af 78 personer fortrinsvis fra Fyn og Sønderjylland.

Ellis’ faster og onkel, Karen Marie Søllested og Aksel Mølgård Andersen havde overtaget gården i 1940 og var værtspar og lagde plads, hus og omgivelser til. Syv køkkenpiger forestod det kulinariske og lejren var som nævnt kun forbeholdt mænd for opbyggelig specifik dannelse.

Samlingen i skårup havde et klart religiøst sigte de tre dage den varede med velkomst og information, flaghejsning og morgenkaffe, bibeltimer, bedemøder, sang, vidnesamlinger og andre former for samvær, som kaffe, spil, bordtennis og hygge.

Det var som nævnt Ellis’ faster og onkel, der på det tidspunkt havde gården i eje og som var værter. Den kristne tanke og det religiøse sindelag havde ligget familien Søllested stærkt på sinde gennem generationer og blev ført videre med vekslende intensitet via børnene efter Hans Moritz Hansen Søllested og Anne Marie Pedersen som havde giftet sig i 1891 og efterfølgende havde bragt 10 børn til verden.
Ved mandslejren var det Karen Marie og Aksel Mølgård Andersen som hørte til de stærkest troende. De havde pladsen, overskuddet, viljen og energien.

Ellis`far, Karl Søllested står som nr. seks lige under vinduet, i venstre skrå række opad.

Gården har i skrivende stund her i 2024 været i søllested slægtens eje i fire generationer begyndende med Hans Moritz Hansen Søllested, Karen Marie Og Axel Mølgård Andersen, Edith og Olav Søllested og nu Jens Erik Søllested. Gården drives som en lystejendom og jord forpagtes ud.

Mandslejr kunne tage forskellige former for afvikling. Eksempelvis arrangeredes busture til Oberammergau, en by i Garmish-Pertenkirchen, i Bayern i det sydlige Tyskland. I Oberammergau opførte man en århundrede gammel tradition, der gik ud på, at man hvert 10.ende år, der ender på nul, indfrier et løfte, der blev aflagt i 1633, hvor pest hærgede store dele af Europa med død, ulykke og sult i kølvandet.
For at undslippe pesten lovede byens borgere for tid og evighed, at genopføre Kristi lidelseshistorie hvert 10’ende år, der som nævnt slutter på nul.

Karen Marie og Aksel Mølgård Andersen og andre deltog i sådanne ture til Oberammergau og fik en oplevelse for livet.

Samme år som der afholdtes mandslejr på Bakkelundgård i Skårup afholdt min fars fætre og kusiner en lignende samling på slægtsgården Øxnebjerggård, Lillemarken i Horne, med den forskel at deltagerne var af begge køn og at der ikke var tale om en Indre Missionsk samling.

Slægten levede ganske vist et kristent liv omend den ikke var Indre Missionsk, men dog med grundlag i kristne værdier. De passede deres kirkegang, gik til alters og min faster og onkel, der var barnløse donerede tilmed store anlægsarbejder ved kirken.

Om mødet på Øxnebjerggård på Horne Lillemark havde en dagsorden og et specifikt indhold, ved vi så ikke så meget om, men en plan for dagens forløb, har der med en vis sandsynlighed været tale om.

Når min far sagde Oberammergau Klik HER

For link til “fætter og Kusinemøde” klik HER