Engang var det ret enkelt at benytte telefonen.
Man løftede røret, ringede op til centralen ved at dreje på et lille håndsving og bad så om nummeret. Holdt telefonen op til øret og talte ind i tragten. Når samtalen var færdig, lagde man røret på, ringede af ved at dreje det lille håndtag rundt et par gange – og det var så det.
Den største udfordring i efterfølgende tid, var vel nok mest, at vælge om telefonen skulle være med trykknapper eller med drejeskive. Nå ja så lige også udseende, model og farve og hvor den skulle have sin faste plads i stuen.
En gang var det ret enkelt, at benytte telefonen. Da jeg selv fik telefon, indgik 
jeg en langvarig aftale med telefonvæsenet om tjenestens omfang, om leje af apparat og om, hvad der ellers kunne byde sig til. Så ringede vi sammen med de som allerede havde telefon. Min bror Hans ringede fra Sjælland, da han fik telefon. Han ville høre. om jeg havde nogle “gode numre at bytte med”.
Så langt så godt. Så var det jeg fulgte med tidens udvikling og anskaffede mig min første mobile telefon. En finsk fremstillet Nokia med et klækkeligt nedslag i pris, hvis jeg valgte en bestemt udbyder. Det gjorde jeg så. På den tid havde jeg skiftet bil og i den bil var der installeret musik -og samtaleanlæg med mulig tilslutning af en mobiltelefon. Jeg kunne vælge at løfte røret eller tale i telefon frihånds og her begyndte elektronikken og dens mange funktioner, at trænge sig på.
Med telefonen fulgte en manual på fem sprog som det selvsagt var godt at sætte sig grundigt ind i. Ikke de fem sprog, men manualens ordlyd på dansk. Der blev læst, og læst igen og igen.
Nu er den gamle telefon så blevet lidt af et museumsstykke. Nyere modeller med nyere funktioner trænger sig næste dagligt på og nu spilles musik og vises billeder og videoer og skrives meddelelser og handles aktier og meget anden på telefonen.
Tænd – sluk hører fortiden til og for hver dag, der går, bliver teknikken mere og mere en selvfølgelig del af hverdagen. Vores robotplæneklipper styres over telefonen. Ellis´ høreapparater styres over telefonen, Webergrillen styres over telefonen. Skriftlig kommunikation og chat går over telefonen og mere kommer til.
Jeg husker vi som børn koblede to dåser sammen med en lang snor imellem, fra den ene til den anden, og talte sammen – ikke trådløst men batteriløst.
Kaster et blik på pensionerede telefoner i skrivebordsskuffen og ser telefoner af forskellige mærker, størrelser, modeller og farver – syv af slagsen og til dem hører der ledninger og opladere og forskellige stik til brug i udlandet. Et minikamera er der såmænd også iblandt og uha, det var de særlig interesseret i, i en lufthavn i Rumænien på en ferietur.
“Jeg vil vente ved telefonen på dit svar” sang Gustav Winkler på dansk og den irske folkesanger Finbar Furey sang det samme på hans eget sprog – “keep you sweet libs a little closer to the phone”!
Hør Finbar med sangen: “He’ll have to go” – KLIK HER
Ingen kommentarer