Julesamling

I efterhånden mange år, har familien som minimum været forsamlet 2. Juledag. Således også her i året 2024.
Som årene er gået og alderen påkalder sig større opmærksomhed, er det på naturligvis tyndet ud i de deltagende rækker og som søskendeflok er vi i skrivende stund reduceret til det halve.
Ud af otte, er vi nu fire tilbage. Det rykker dog ikke ved traditionen, at vi som minimum samles hvert år på 2. Juledag som i al evighed for os søskende, vil være den dag vores mor i 1917 blev døbt og navngivet i Faaborg Kirke.
Den tanke er så først blevet tydeliggjort efter 2003 , hvor vores mor takkede denne verden farvel.
Det var Kirsten og Bjarne som satte liv i familiesamlingerne som i begyndelsen var ret så omfattende i deltagerantal, i menusammensætninger, i gæstebud, individuelle indlæg, erindringsudvekslinger, gavelege.
Samlinger som bragte et sug af familietraditioners vingesus gennem forsamlingerne år efter år og som tiden gik og nogle faldt fra, fik samlingerne en ny og anderledes betydning men absolut med den samme stålsatte pondus. Her i året 2024 var vi så forsamlede igen. Grethe og Erik lagde hus til. Det har de gjort siden vi fik en kørestolsbruger i familien. Grethe og Erik har faciliteterne med til -og frakørsel for dårligt gående – en tilkørselsrampe fortås.

I år var vi tretten til bords. Søskendeflokkens nestor, den ældst levende, Niels, var forhindret i deltagelse og måtte tage sig en velfortjendt fridag / hviledag, men kom alligevel familiesamlingens inderste væsen ihu, så han holdt en hviledag tog telefonen og sendte en hilsen og udvekslede kommentarer med gæsterne.
Fra Sydfyn var Gitte og Peter mødt op. Anette og Knud kom fra henholdsvis Højfyn og “ Det lokale” og havde lidt forskel i transport. Fra Vestfyn kom Ellis og Ib med Helle og Kaj som chauffører. Kirsten og Bjarne, Grethe og Erik og Jens Peder, der nyder den middelalderlige historiske status som smeden / manden der bøjer og former jern efter behag og bestilling, just som middelalderens højt agtede landsbysmed , kom fra byen.
Vi mødtes, som sagt. Afholdt det akademiske kvarter, hvor vi udvekslede de almindelige høfligheds fraser. Satte os tilbord, fik præsenteret dagens program og forløb og en spændende menu afsluttende med kaffe og suppe. Og så gik snakken så hver mand m/k var fuldt af gode – gamle og nye – indtryk. Vi hilste af med hverandre og mente hver især nok, “at vi ses igen næste gang” og at der ikke behøver at gå så lang tid inden. Tak for denne gang.