“Plorre Laus”

Lars Jensen – der var søn af Jens og Johanne Bertelsen, tjenestefolk på en avlsgård på Æbelø.  – blev født en mandag sidst i august måned i året 1848. To måneder senere  blev han båret til dåb i Klinte kirke og dér navngivet i overværelse af kirkegængere og dåbsvidnere.
Æbelø ligger i Kattegat 4 km. nord for Fyn. Adgang til øen sker via en ebbevej og går man nu om dage til øen, vil man i udkanten af skoven støde på et fundament af en ruin – just dér lå engang øens gamle skole. 

I juni måned 1856, da Lars er knap 8 år gammel, flytter familien fra Æbelø til en hovedgård ved Otterup under godset Einsidelsborg, hvor forældrene får jobs ved landbrug og dyrehold.
(Einsidelsborg skiftede navn i 1932 og kom til at hedde Egebjerggaard efter at Mads Damgaard, Egetæpper, havde erhvervet stedet, men det hører til en anden historie).

Hvilken skoleundervisning Lars forud for fraflytningen af Æbelø har modtaget, ved vi ikke. Øen havde dog trods sin lidenhed sin egen skole med en enkelt fast ansat lærer.

Ved folketællingen 1860 for Krogsbølle,  ses Lars som 12-årig tjenestedreng blandt fire andre tjenestefolk hos en gårdmandsenke i Agernæs by og deraf ved vi, at han tjener til eget livs ophold – kost, husværelse og til lidt gangklæder og fodtøj.

Faderen bliver i folketællingen 1860 optegnet som inderste og bondekarl på godset og moderen som tjenestepige. Lars  bliver konfirmeret den 27. april 1862 i Krogsbølle kirke og med tiden tjener han på forskellige godser og herregårde – og uden at vide det med sikkerhed, er det måske netop et sådant tjenestested, han har truffet sin tilkommende kone, Marie Kirstine som også flytter rundt ved landbrugets skiftedage i maj og november.

Lars Jensen var gift med min oldefars søster Marie Kirstine Wikkelsø – hun var datter af skomager Lars Wikkelsø og Karen Guhl. Blot tre søskende var de – to piger og en dreng. Pigerne var ældst og Marie Kirstine var født som nummer to.

Ved min farmor, Karen Cecilies dåb den 14. maj 1876 i Horne kirke, deltager Lars Jensen og hans hustru Marie Kirstine, Faaborg som dåbsvidnere. Marie Kirstine var Karen Cecilies faster. Lars og Marie Kirstines giftemål er endnu ikke fundet, men af oplysningen ved Karen Cecilies dåbsnotat ved vi, at de ihvertfald var ægteviet i 1876 eller før og at de bor i Faaborg i året 1876. 

Ved folketællingen for Faaborg by i året 1880 ses 32-årige Lars Jensen boende sammen med sin kone Marie Kirstine Wikkelsø, 38 år, i et hus i Mellemgade, hvor de bor i sidehuset. En stor del af huset øvrige beboere er uddannede farmaceuter. Huset de bor i benævnes med nummeret 304 (som sikkert er et tællingsnummer). Så vi antager, at der er tale om at bopælen er apoteket på hjørnet af Mellemgade og Holkegade.
Ved en folketælling for Faaborg by 1890, ses Lars og Marie Kirstine boende på hjørnet af Sundstræde og Østergade i stuelejligheden. De ejer huset og i deres husstand ses Lars, Marie Kirstine, deres 8 årige plejesøn Jens Marius Rasmussen som var født i Nørup ved Egense og fem tjenestefolk er optegnet i husstanden, én kvinde og fire mænd. 

Ved folketællingen 1901, som tælles 1. februar, ses Lars boende i Østergade (232) sammen med en husholderske Ane Nielsen fra Horne. Ane har to drenge på 12 og 14 år som bor hos dem og vi ved, at Ane kom til Faaborg i 1890.

Bruddet mellem Lars og Marie Kirstine sker i 10-året 1890 – 1900. Mere ved vi ikke.

Ved folketællingen 1906 bor Lars og Ane og den ene af hendes sønner samme sted i Østergade. Lars tituleres som ejendomsbesidder.

Lars var entreprenør, han var vognmand og fragtmand, iværksætter, initiativtager og selvsagt foretagsom på flere områder. Ved en gennemgang af Faaborg Byfogeds Skøde- og Panteprotokoller ses at Entreprenør Lars Jensen var meget aktiv med byggeri, handel med ejendomme, udstedelse af obligationer og pantebreve etc.  På et tidspunkt før århundredeskiftet forpagter han tilmed Sundet – et vådområde øst for byen som han agtede at tørlægge med henblik på rørskær.

Om ejerskab og forskellige lodsejeres rettigheder til Sundet var der gennem flere hundrede år nogen uenighed. i 1880 opnås der endelig en afgørelse. Faaborg by bliver ejer af Sundet mod at betale 10.000 kroner til grevskabet Brahesminde. Efter overtagelsen beplantetes Sundet med rør og det hele bortforpagtet til Vognmand Lars Jensen – “Plorre Laus” kaldet. Lars’ plan var som nævnt, at tørlægge Sundet og at høste rør og det arbejde krævede både målrettet fysisk indsats og en god portion penge.

Stridighederne om Sundet ophørte ikke. Efter at Sundmøllen var blevet opført og med succes pumpede vandet ud i stranden, så det ud til, at Lars skulle få held til en delvis tørlæggelse af Sundet. MEN –  så blev engene tørre og der blev protesteret af lodsejere og andre. Der blev klaget til byråd og der blev skrevet i avisen og købmand Otto Smith, fra ægforretningen omme i Vestergade, saboterede endog tørlægningen ved at åbne en rende med det resultat, at sundet igen faldt hen i vand og mudder. Byens distriktlæge mente at forholdene var sundhedsskadelige, da en stor del af byens spildevand fra byens slagtehuse og fedestalde løb ud i Sundet. Forbedringer af byens kloaksystem afhjalp dog med tiden en del.

1907 begynder man at anlægge Sundvejen til Prices Have.

Lars og Marie Kirstine bliver separeret. Ved folketællingen for Faaborg by 1916 bor den fraseparerede Lars Jensen  i huset Østergade 42. Han er optegnet som ejer af huset. Lars Jensen dør sidst på året den 30. november og begraves på Ny Assistent Kirkegård. Marie Kirstine Wikkelsø dør den 4. juni 1919 og hun begraves på Gl. Assistent kirkegård. Deres ægteskabelige status blev ændret. Seperation blev det til – skildt i levende live synes de ikke at være blevet, børn fik de ingen af, en plejesøn havde de men genetiske aktier til efterslægten efterlod de sig ingen af. Nu hviler de i hver deres gravsted på to forskellige kirkegårde tæt ved fjordens strandbred og vandkant hvor ingen siv vokser.

I 1926 rejses spørgsmålet om udtørring af Sundet igen og hedeselskabet udarbejdede et projekt som ville koste 225.000 kroner. Den investering mente man, ikke kunne forrente sig.

Under 2. verdenskrig blev projektet om tørlægning af Sundet taget op igen og denne gang gennemført med staten som hovedfinansier. Kommunen fik herved  græsarealer til udleje i stedet for rørskær.
Når der derhjemme blev fortalt om “Plorre Laus” og Marie Kirstine, så var det både i respekt og beundring for dem begge og ikke mindst for Lars’ håbefulde visioner om at afvande Sundet. Somme andre  i slægten syntes dog, at Lars Jensen var lidt af en fantast som brugte alle sine penge på at tørlægge Sundet.

På sine ældre dage hyggede Marie Kirstine sig sammen med søsteren Sophie Katrine med at drive en lille broderiforretning i Østergaden. Søstrene  boede da dør om dør i Stiftelsen af 2. januar og det var hos dem, at Alfred – min far – som det er fortalt, fik sin luftbøsse inddraget, hvis han havde den med under sine besøg hos dem i stiftelsen.
I skrivende stund har Sundet nu i en årrække ligget hen med blankt vandspejl og et umådeligt rigt fugleliv. På en velplejet Sundsti defilerer dagligt talrige spadserende Sundet rundt i stor fryd over stedets egenart.

Om “Plorre Laus” alias Lars Jensen, som var født på Æbelø af jævne folk i landbruget, og som brugte megen tid og mange penge på at tørlægge Sundet ved Faaborg, og som måske også måtte betale med et forlist ægteskab, er der næppe mange som nu om dage kender noget til.  Lars Jensen døde 68 år gammel i sin bolig i Østergade 42, den sidste dag i november måned 1916. Jeg tænker tit på Lars fra Æbelø,  som lykkedes med så mange projekter og løste så mange opgaver, men som kuldsejlede med to – en afvanding og et ægteskab..