0 I Fra tiden i Faaborg

Firekløveret

Den sommer i 1944 hvor mine fire søskende, Ruth, Niels, Per og Ejnar, tog plads på den hvide bænk i Klinteparken og lod sig fotografere af vores far, gik vores gråstribede huskat med navnet “Sjimre” rundt derhjemme og gjorde sit bedste for at leve op til sit navn. “Sjimre” havde vi vist nok med, da vi flyttede til Østerbrogade året før, efter i en kort periode at havde boet på Kalekovej – et dengang 15 år gammelt socialt boligbyggeri med 8 lejligheder og to fælles lokummer over gården.

Alle kunne se, når der blev “gået i gården” og alle kunne gætte sig til om ærindet var “stort eller småt”. Papir sørgede man selv for og ofte blev der tørret røv i ugens eller dagens nyheder. I det lille hus var der ingen træk og slip, ingen indlagt varme endsige ventilation og ejheller håndvask og spejl. En tønde skjult i en umalet trækasse med låg var stedets “fulde møblering”. En nøgen 40 watts pære i en fatning udgjorde lyskilden og sad man for låst dør, så blev krampen benyttet.

Det var viceværtens opgave at udføre tømninger og servicere “de to små huse”. Den opgave husker jeg ikke meget om og véd som sagt ikke noget om, hvor tøndens indhold fik blivende sted. Til lejlighederne hørte mig bekendt ingen køkkenhaver, men nærmeste nabo var en frugtplantage.
I det hele taget husker jeg ikke meget om, at vi boede på Kalekovej. Mine større brødre har fortalt, at da vi flyttede til Østerbrogade i 1943, så foregik flytningen med trækvogn og håndkraft hen ad Kalekovej, op ad den stejle bakke ved Parkvejs begyndelse og det sidste lille stykke ad Østerbrogade gik det “lidt ned ad bakke” forbi Telefonmontør Christoffersens hus med havedammen og “Peder Mortens lille landsted”.

Ruth og Ejnar blev konfirmeret samtidig. Ruth ventede et års tid på Ejnar. Nogen tid inden konfirmationen væltede hun på sin cykel og på katastrofal vis knækkede hun to fortænder. To stifttænder erstattede de knækkede fortænder. Ved konfirmationen blev Ruth og Ejnar fotograferet fælles og enkeltvis hos fotograf Jørgensen. Ruths tænder sad flot lige og tæt. Så tæt, at fotografen tilsyneladende følte sig hildet til at retuschere i tandsættet ved at tegne en tynd streg mellem Ruths fortænder.
Ruth reagerede prompte på det mellemrum som fotografen havde tegnet mellem hendes fortænder og hun var mildest talt rasende.