Hurra

Hurra – Hurra, hurra

Ved en fest, hvor festivitas’en ikke er i højsædet men snarere kvaliteten i samværet, er den bærende kraft,  at tingenes elementer spiller sammen.
En 60 års bryllupsdag er i indhold besat af mange elementer med fælles indsats og enighed og samspil med det nære miljø og den lokalitet man bor i.
Vi bød til fest og fejring  af vores diamandbryllup i forvisningen om, at det ville være det i vores forestilling som ville bibringe den forventning, der ligger i, at se familie, venner og bekendte og personer med kardinal betydning i ensliv.

Bedst som vi sad der, bankede Ellis som den “første på glasset” og holdt ifølge eget udsan, sin første personlige tale hvor hun rundede mange ting fra vores liv og sluttede af med Tak for den, du er.

Nogen tid efter slog Kristian på glasset og talte om udvikling over år – på det personlige plan og udvikling i større og mindre samfund og brugte lokaliteten her på parnasset som eksempel.
Kristian talte om engagement og bidrag til lokalt fællesskab og hvordan “noget” flytter sig, udvikles og ændres. Han sluttede med ordene: Tak for Jeres bidrag og tak for dem I er.

Jørn meldte sig i rækken af talere slog med let hånd på glasset og reflekterede over fælles, genkendelige værdier som han fra første stund bemærkede dengang vi henved 15 år tidligere lave dyrefold på gården Bakkelund som senere blev til et institution opbygget som lokalt værested. Tak for det altsammen, sagde Jørn på vegne af både ham selv og hustruen AnneGrethe. Og tak fordi I igen rejser, når I har været på besøg i sommerhuset, sagde han Gu’ hjælpe mig også. Som den sidste i talerækken, sagde jeg selv et par ord. Om det kan du læse her på min blog – tryk her.